Hun var Wonder Woman i 1970’erne. Og hun er stor fan af Patty Jenkins’ nye “Wonder Woman”. Derfor er Lynda Carter også ærgerlig over James Camerons vedholdende angreb på den roste DCEU-film. Det skal han stoppe med.

Se også: James Cameron: “Wonder Woman” er sexistisk

James Cameron mener nemlig ikke, at “Wonder Woman” er en feministiske sejr, men derimod en fortsættelse af sexismen i Hollywood med fokus på kvindens krop. Men der tager han fejl:

”Til James Cameron: STOP med at nedgøre ‘Wonder Woman’, din stakkel. Måske forstår du ikke karakteren. Det gør jeg,” skriver Lynda Carter på Facebook.

Opslaget har fået over 2.000 delinger med endnu flere likes og kommentarer til følge. Her fortsætter hun modangrebet: Det er ikke “Wonder Woman”, der er problemet, men derimod James Cameron, som er en bølle:

Dine bølleagtige angreb imod en genial instruktør, Patty Jenkins, er ikke hensigtsmæssige. Den her film var spot on. Gal Gadot var fremragende. Det ved jeg, Hr. Cameron – fordi jeg har lagt krop til den karakter i mere end 40 år. Så derfor: STOP DET.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Joe Chill joey 6 år siden

*Suk*

Skriv ny kommentar: