Filmz kunne i går referere angiveligt lækkede DCEU-informationer, der indikerede, at DC Films vil droppe “Shazam!” med Dwayne Johnson som skurken, Black Adam. Den udlægning afvises af Johnson.

Se også: Dwayne Johnsons succes lukker “Shazam!” – bliver skurk i “Man of Steel 2″

Begrundelsen for at droppe “Shazam!” skulle ellers være, at Dwayne Johnsons stigende popularitet har gjort ham for stor til en mindre DC-film som “Shazam!”.

Derfor forlød rygtet, at DC ville forfremme The Rock til Superman-skurk i “Man of Steel 2”.

Dwayne Johnson siger dog, at “Shazam!” fortsat er en del af DC-planen sammen med en solofilm kun om Johnsons skurk, Black Adam.

Betyder det så, at “Man of Steel 2” er udelukket for Black Adam? Vi ved det ikke. Måske er Dwayne Johnson i realiteten blevet så stor, at det ikke er ham, der skal besøge Superman, måske er det Black Adam, som får besøg i sin egen solofilm:

”Vi har en overraskelse til Black Adam på vej. Jeg kan ikke fortælle, hvad det er, men det bliver… Det bliver fucking awesome,” siger Johnson til MTV.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: