Walt Disney Pictures er godt i gang med at udvikle en ny filmudgave af “En verdensomsejling under havet”, men nu er 20th Century Fox trådt ind i kapløbet og gør klar til at lave deres egen filmudgave over Jules Vernes klassiske historie.

Fox har rekrutteret Ridley og Tony Scott som producere på filmen, der skal skrives af Travis Beacham, som var medforfatter på “Clash of the Titans”.

Timur Bekmambetov (“Wanted”) er i forhandlinger om at skulle instruere.

Selvom Fox’ udgave vil følge strukturen i bogen, forlyder det, at handlingen muligvis vil udspille sig i fremtiden.

Disney kunne for nylig bringe David Fincher om bord som instruktør på deres filmudgave, kaldet “20,000 Leagues Under the Sea”. Fincher overtager roret fra McG, som før var tilknyttet som instruktør.

Eftersom den berømte roman fra 1869 er fri for ophavsret, er det tilladt for alle at filmatisere den. Spørgsmålet er nu: Hvem af de to store filmselskaber får først kastet anker i biograferne?

Se også: 20,000 Leagues droppet på ubestemt tid.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 bjarke 13 år siden

# 10 - hæhæ, ja - det må jeg putte ind næste gang også;-)
Mit filmsite Filmskribenten.dk. Nyeste anmeldelser: Guardians of the Galaxy | Deliver Us From Evil: http://filmskribenten.dk
Gravatar

#12 gi-jones 13 år siden

Familiefilmen Zodiac... jojo :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#13 Doom 2: Hell on Earth 13 år siden

Travis Beacham, som var medforfatter på "Clash of the Titans".

Timur Bekmambetov ("Wanted") er i forhandlinger om at skulle instruere.


Ja, så er der vist lagt i ovnen til en stinker af rang, idet netop disse to film står for mig som toppen af poppen inden for genren nyere tids megastinkere.
Doctor Last Warning

Skriv ny kommentar: