Francis Lawrence, der fik sin instruktørdebut med “Constantine”, skal instruere den længe ventede filmversion af “I am Legend” hos Warner Bros. Filmen baseres på Richard Mathesons bog af samme navn, og manuskriptet skrives af Mark Protosevich.

“I am Legend” foregår i Los Angeles efter en ødelæggende biologisk krigsførsel og handler om den eneste overlevende ved godt helbred; en mand der pludselig befinder sig i kamp mod natlige mutanter. Optagelserne forventes at gå i gang i 2006.

Med “I am Legend” påtager Lawrence sig et stort og forsinket scifi-projekt, der har været hos studiet i næsten et årti. På et tidspunkt var både Ridley Scott og Arnold Schwarzenegger forbundet med projektet, og et senere udkast havde udset Michael Bay og Will Smith.

Mathesons bog er to gange før blevet omsat til film: “The Last Man on Earth” med Vincent Price og “The Omega Man” med Charlton Heston.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 filmz-sniper_Nolight 18 år siden

Jeg elsker The Omega Man (meget undervurderet film mener jeg) og fanger de lidt af den stemning som The Omega Man har, kan dette blive en fantastisk film. Jeg elsker hele "jeg er alene i verden"- stemningen. Kan nogen anbefale The Last Man on Earth?
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
Gravatar

#2 vapor 18 år siden

Lyder da en del som 28 Days Later.
Gravatar

#3 filmz-sniper_Nolight 18 år siden

28 days later er osse en film i den stil... zombie film i det hele taget - I am Legend befolkes bare af væsner, vistnok vampyrlignende, der ikke tåler solen - jeg har ikke læst bogen og kender kun the Omega Man - I Omega er det ikke vampyrer, men historien er fra I am Legend.
sniper_Nolight
www.sitecenter.dk/sniper_nolight
Gravatar

#4 HeavyClaus 18 år siden

Tegneserien af Steve Niles (30 days of night) kan også helt klart anbefales!
Gravatar

#5 Hasselguff 18 år siden

"I am Legend" er en fed bog med en fantastisk stemning og temmelig syret slutning. Et spændende portræt af ekstrem ensomhed og en mand, der forsøger at finde en videnskabelig forklaring på, hvorfor alle mennesker er blevet vampyrer - og ikke mindst, hvordan man mest effektivt slår dem ihjel. Kan helt sikkert anbefales til alle, der holder af science fiction og fantasy. :)
Are you Quilty? No, I'm Spartacus.
Gravatar

#6 filmz-porter 18 år siden

last man on earth er klart at foretrække end omega man! den er meget mere klaustrofobisk!
Gravatar

#7 rasser 18 år siden

Fedt at dette projekt endeligt bliver realiseret. Jeg har for lang tid siden læst bogen (mere en novelle end en bog), og læste for et par år siden også Protosevichs oprindelige manuskript, som var udemærket imho.

Det kan forresten hentes her:

I Am Legend

Skriv ny kommentar: