Manuskriptforfatteren og instruktøren Frank Darabont har nu bekræftet, at han har planlagt at filmatisere Ray Bradburys kultroman “Fahrenheit 451”.

Science-fiction-bogen fra 1953 foregår i et ikke så fjernt fremtidsscenario, hvor bøger er blevet bandlyst og folk tvinges til at se obligatoriske tv-shows. Brandmænd ansættes til at brænde al litteratur. Men en af brandmændene bliver en dag nødsaget til at gå under jorden, da hans lille nysgerrige datter tager en af de forbudte bøger med sig hjem.

“Fahrenheit 451” blev filmatiseret i 1966 med François Truffaut bag kameraet, men Darabont ønsker ikke at lave et remake af den udgave.

Darabont fortæller: ”Jeg har skrevet et manuskript til ‘Fahrenheit 451’, og jeg synes, at det er det bedste jeg har lavet. Så snart støvet lægger sig på ‘M:I-3’-situationen, vil jeg forsøge at lave den, eftersom det har været mit ønskeprojekt lige siden jeg var 9 år gammel. Endda før jeg vidste, at jeg ville være filmskaber, har jeg ønsket at lave denne film.”

”Jeg betragter ikke dette som en genindspilning [af Truffauts version]. Jeg laver dette som en tilpasning af bogen, der aldrig er blevet lavet før.”



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#11 Yoda 19 år siden

'66 klassikeren er en vidunderlig, dyster skildring af en uhyggelig antilitterær fremtid, med et symbolsk lag, der refererer til de nazistiske bogbrændinger under 2. verdenskrig

Truffauts version er intet mindre end et mesterværk, som jeg elsker at gense.

Det bliver spændende, hvad Darabonts visioner er med filmen - glæder mig!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#12 dfms 19 år siden

#7 Du lyder ikke for kvik, med den udtagelse.
Gravatar

#13 akerman 19 år siden

Altid en god idé, at stave de bærende ord i en tilsvinings-sætning rigtigt :>
Gravatar

#14 filmz-bitbandit 19 år siden

Lidt underlig udlægning af bogens handling i jeres artikel... Jeg er netop igang med at læse bogen og bag på beskrives handlingen således:
[Romanens handling udspilles i år 2000 i en kold og steril verden med tekniske vidundere og ensrettede mennesker. Hovedpersonen Guy Montag er medlem af brandkorpset, der ikke mere slukker brande, men tværtimod påsætter dem i huse, hvor der findes bøger. Bøgernes budskab er farligt for de diktatorer, som regerer landet. Først da Guy Montag møder Clarissa, begynder han at sætte spørgsmål ved den "fagre" nye verden.]
Desuden har hovedpersonen ikke nogen datter, men kun en kone der er fremmedgjort pga. de konstante "obligatoriske" tv-udsendelser. Det er ham der smugler bogen med hjem en aften efter at de har været ude til en alarm...

Jeg glæder mig til at se Darabonts filmatisering. Skal også have se originalen, hvis jeg kan finde den i min lokale Blockbuster. *tvivler*
Gravatar

#15 Zelle 19 år siden

#14 - Hehe, det lyder endnu mere som Equilibrium ;D
"We're on an express elevator to hell - going down!" - Aliens
Gravatar

#16 Patriarch 19 år siden

Bare lige for at sætte the record straight! Equilibrium lyder som F451.

Det er blandt andet det som noget af kritikken på E gik ud på... at den basicaly er et ripoff af F451 or 1984... tilsat lidt Hong Kong.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#17 filmz-Bruce 19 år siden

#15 Equlibrium var en klon af Fahrenheit 451 til at starte med. Equilibrium var en b-film, men en god een af slagsen.

Men hvorfor fanden alle de hersens remakes af gamle klassikere. Har ebola virus angrebet samtlige manuskriptforfattere i Californien?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#18 gravity 19 år siden

#12

har du overhovedet set filmen fra 1966, det er en ringe low budget film.

fahrenheit er en sceince fiction film, den slags kræver penge og effekter og til dels et skuespil man nogenlunde tror på, tre dele som filmen fra 1966 hvertfald ikke indeholder
Gravatar

#19 El vez 19 år siden

#18 Det er jeg ikke enig i. Der skulle ikke mange effekter til at få The Day The Earth Stood Still til at fungere..

Til gengæld er skuespillet og handlingen i top.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#20 dfms 19 år siden

#18 Jo den har jeg set, og nej den er ikke fuld af digitale effekter (som om det er nogen garanti for en god film). 451 er en fremragende og stemningsfuld film, ikke mindst på grund af Bernard Herrmann's utrolig smukke musik.

Skriv ny kommentar: