De fleste kender Maisie Williams som den ukuelige Arya Stark i HBO’s hit-serie ”Game of Thrones”. Men den unge skuespillerinde tager muligvis snart skridtet fra tv-helt til filmstjerne.

Se også: Filmatiseringen af computerspillet “Uncharted” begynder til næste år.

I hvert fald er hun lige nu i forhandlinger med Screen Gems om at spille hovedrollen i deres kommende filmatisering af Naughty Dogs populære computerspil “The Last of Us”. Det skriver hjemmesiden Badassdigest.com

Nyheden kom frem under Comic Con-messen i San Diego forleden. Her trådte filmmageren Sam Raimi noget overraskede op på scenen for at snakke lidt om den kommende computerspilsfilmatisering af “The Last of Us”, som han producerer.

Ved sin side havde han skaberen af computerspillet, Neil Druckman, der skal skrive filmens manuskriptet. Ud over at snakke om Maisie Williams som en mulig kandidat til den ene af hovedrollerne, kunne Sam Raimi og Neil Druckman også fortælle, at filmatiseringen kommer til at være ret tro mod computerspillet.

“The Last of Us” handler om en ung pige og en mand, der skal forsøge at overleve i en postapokalyptisk verden. Filmen har endnu ingen instruktør tilknyttet, og det er også endnu uvist, hvornår den går i produktion.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Jakob5566 9 år siden

I stedet for Maisie Williams som Ellie, kunne Ellen Page måske være mere at foretrække... Men med Ellen Pages 27 år på bagen, så er hun måske ved at være for gammel :D
Gravatar

#12 Nicki52 9 år siden

Jakob5566 (11) skrev:
I stedet for Maisie Williams som Ellie, kunne Ellen Page måske være mere at foretrække... Men med Ellen Pages 27 år på bagen, så er hun måske ved at være for gammel :D

De ligner også hinanden.

Men jeg tror stadig Maisie Williams vil være en fremragende Ellie, når man ser hendes arbejde i Game of Thrones.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#13 Kimh87 9 år siden

Jeffrey Dean Morgan kunne også være et bud på rollen som Joel. Og Maisie Williams vil bestemt være en god Ellie. Tror hun om nogen kan fange den strejf af fandenivoldskhed som er så fremragende ved Ellie i spillet.

Og må sige at jeg er begejstret for at skaberen af spillet får lov at skrive manuskriptet - det må uden lige sikre at stilen holdes og ikke for meget ødelægges i overgangen fra spil til film.
Gravatar

#14 MonsTruz 9 år siden

Ændrede de ikke også Ellie på et tidspunkt fordi hun lignede Ellen Page for meget?
Mener hun oprindelig var en næsten tro kopi af Ellen Page, men så kom Beyond: Two Souls frem, også blev Naughty Dog nødt til et ændre deres figur model.

Skriv ny kommentar: