Den kommende “Ghostbusters”-film har udløst voldsomme reaktioner fra fans af de oprindelige film. Det nye hold spøgelsesjægere består nemlig udelukkende af kvinder. Nu svarer castet tilbage på den voldsomme kritik.

Se også: ”Første trailer: Det nye kvindehold kaldes ind i Ghostbusters”

I et interview til The New York Times langer castet ud efter de nostalgiske fans, der mener, at den nye “Ghostbusters” ødelægger deres barndom:

”Jeg tror, deres barndom var ret smadret allerede. Hvis det her har ødelagt den, så var den allerede ret skrøbelig,” siger Melissa McCarthy.

Hun understreger også, at det trods alt er et fåtal, der reagerer så voldsomt:

”Det er godt at huske på, at det kun er en lille del, der råber og skriger. Normale, raske mennesker står ikke og råber: ‘I ødelægger min barndom!’,” siger McCarthy.

“Ghostbusters” med Kristen Wiig, Melissa McCarthy, Leslie Jones og Kate McKinnon i hovedrollerne får premiere d. 4. august.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 7 år siden

Det var dog et ualmindeligt ondskabsfuldt modangreb - gad vide om de godt selv er klar over, at det er noget lort, de står med, og nu kører efter devisen om at 'modangreb er det bedste forsvar', og dermed forsøger, at flytte fokus væk fra filmen???

De fanger også slet ikke essesen af kritikken: Det har INTET at gøre med, at hovedrollerne er kvinder - det er der så mange film, der har...
Kritikken lyder på plathed, forudsigelighed, sterotyper, set 1000 gange før, og latterlige scener og kommentarer (i, hvert fald i trailerne).

Med mindre filmen kun får en enkelt stjerne hos Filmz' anmelderne, så er der intet som kan få mig til at ofre en rød reje på den film!
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 kblood 7 år siden

Ja, jeg synes også selv denne artikel skriver det lidt som om at kritikken er der fordi det er et hold af 4 kvinder selvom det plejede at være 4 mænd. Det kunne da sikkert godt have fungeret, men det er der bare ikke så meget der tyder på at det gør ind til videre.

Synes også at meget af humoren er kvinde humor, hvor at jeg da syntes den første film ikke var humor der var specielt køns baseret. Kan være jeg tager fejl på det område, men de trailers ind til videre virker bare ikke til at have fanget noget af de fra de første film særligt godt. De deler stort set kun at de jagter spøgelser og kalder sig Ghostbusters ud fra hvad jeg har set i trailers indtil videre. Jeg finder sikkert flere ligheder når jeg ser filmen engang. Det bliver så bare ikke i biografen. Kan så skyldes min økonomi og at jeg er i biografen måske 2 gange om året for tiden, og så skal jeg helst have gode forventninger til filmen før jeg vil tage i biografen for at se den.
Gravatar

#3 Therewillbeblod 7 år siden

At jeg vælger at sige "Den her film kommer sikkert til at sutte røv" - har ikke noget at gøre med hovedrollernes køn.

Melissa McCarthy har jeg generelt ALDRIG fundet særlig fucking sjov.
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#4 Adagio 7 år siden

Da jeg første gang hørte om at de ville have kvindelige hovedroller til filmen var det eneste jeg tænkte "øv, det gamle crew kommer ikke tilbage, men kan da godt blive godt".
Som andre har sagt, så er det ikke problemet at det er kvinder der spiller Ghostbuster. Problemet er den humor de bruger, den virker umiddelbart ikke så sjovt. I hvert fald ikke hvis man skal gå ud fra det man ser i traileren. Det kan selvfølgelig godt være at traileren ikke viser det rette billede, men normalt så plejer man jo at bruge de bedste scener i traileren og hvis det er det bedste, så ønsker jeg ikke at se det værste.
Jeg kommer nok til at se den på et tidspunkt når den kommer på Netflix eller viaplay
Gravatar

#5 HighFlyer15 7 år siden

""Det er godt at huske på, at det kun er en lille del, der råber og skriger."
Keep telling yourself that at night, Miss "I'm in the most hated movie trailer of all time"
Gravatar

#6 Geekalot 7 år siden

De kan råbe hvad de har lyst til, kommer ikke til at se den film før den kommer på Netflix.
Gravatar

#7 kblood 7 år siden

Hmmm, jeg håber at filmen brænder i helvede. Sony, instruktøren og nogle af de kvindelige skuespillere har opført sig ualmindelig dårligt hvad angår denne film.

De beskylder kritiske fans for at hade kvinder, for at være single og stadig bo hos deres mor, og de prøver at skjule at det faktisk langt fra primært er kritik imod filmen pga. at det er kvinder istedet for mænd men pga dårlig trailer og så videre.
Sony har endda slettet negative kommentarer kvinder har lavet om traileren på Youtube, men beholdt alle kommentarer fra mænd der brokker sig over at det er kvinder istedet for mænd.
Se denne video for en gennemgang af det hele:


Så vil mene at man virkelig ikke burde tage ind og se denne film i biografen medmindre man vil støtte at lade fans blive angrebet på den måde for at være kritiske, istedet for bare at tage kritikken til sig.

Skriv ny kommentar: