Instruktør Edgar Wright og skuespillerne Simon Pegg og Nick Frost blev for alvor sat på verdenskortet med zombiekomedien “Shaun of the Dead” og cementerede senere deres gode samarbejde med actionkomedien “Hot Fuzz”. Nu er de snart klar til et tredje og muligvis sidste eventyr.

Se også: Wright og Pegg begynder arbejde på “The World’s End”.

Filmstudiet Working Title og Wright har efter forhandlinger nu fastsat en dato på, hvornår optagelserne til filmen, der hedder “The World’s End”, kan begynde. Optagelserne er blevet sat til at starte i september, hvorefter det forventes, at filmen udkommer næste forår.

“The World’s End” foregår tyve år efter, at fem barndomsvenner begav sig ud på en episk pub-crawl. En af de aldrende venner bliver pludselig besat på at prøve igen i et forsøg på at nå til den legendariske pub The World’s End. Da de forsøger at forene fortid og nutid, indser de, at den virkelige kamp er for fremtiden – og det er ikke bare deres, men hele menneskehedens.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 malk87 11 år siden

jeg glæder mig, håber den er lige så god som shaun of the dead og hot fuzz, hvis ikke bedre.
Gravatar

#2 skittlez 11 år siden

Det kan ikke fejle helt med d'herrer Wright og Pegg.
http://www.facebook.com/DampMusik
Gravatar

#3 Graversen 11 år siden

Kan ikke se nogen grund til at det SKAL være deres sidste film, de er jo trods alt alle langt fra pensionsalderen, og de har hidtil alle lavet fantastiske film, så hvorfor vælge at slutte det med 3 film?
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#4 Brodersalsa 11 år siden

Den trio er helt fantastisk! Shaun of the dead og Hot Fuzz er to fantastiske komedier, som jeg til hver en tid kan se igen og igen. Jeg har fuld tiltro til de tre herrer, og er helt sikker på at jeg nok skal blive underholdt atter en gang!
Gravatar

#5 Juiceren 11 år siden

Hot Fuzz = Epic
Shaun of the Dead = Epic
Paul = Epic * 0.95

Glæder mig!

Skriv ny kommentar: