Selvom NBC har besluttet helt at droppe serien “Heroes” efter showets fjerde sæson blev afsluttet i februar, er der stadig en chance for, at vi ikke har set det sidste til de mange intrigante helte og skurke.

Se også: Ernie Hudson snupper længerevarende gæsterolle i “Heroes”.

Ifølge TV Guide skulle skaberen bag serien, Tim Kring, være i forhandlinger med NBC om at lave en afrundende miniserie, der skal udspille sig et år efter begivenhederne i seriens afsluttende episode og dermed give serien en ordentlig slutning i stedet for de løse ender, som seriens fans måtte blive spist af med efter showets annoncerede aflysning.

Såfremt projektet bliver godkendt, er Kring sikker på, at han kan lokke hele skuespillerholdet tilbage i deres kendte roller.

”Jeg har talt med dem alle,” udtaler Kring. ”De er alle ivrige efter at medvirke.”

NBC har dog endnu ikke givet en officiel udmelding om, hvor realistiske planerne er.

Se også: Robert Knepper som en fast del af “Heroes”.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 Geekalot 13 år siden

det fandt jeg noget af det bedste i den, vilde gerne de tog lidt mere med af det.
Gravatar

#12 filmz-Claudius 13 år siden

Håber det bliver til noget. 4. sæson af Heroes fik sådan set en fin nok afslutning, hvis man lige fjerner de sidste to minutter, som helt klart krævede lidt opfølgning. Det ville være rart, at få rundet ordentligt af. Men at serien lukkes, er der egentlig ikke så meget at sige til - mens man stadig holdt af seriens figurer, så var gnisten væk.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#13 Crash 13 år siden

Synes i hvert fald at den sidste sæson, udover et afsnit, var noget af det værste jeg kunne have forventet. Historien er virkelig flad, der er ikke nogel reél handling, og der var intet budskab med det. Jeg kunne ikke finde en grund til at skulle se sæson 4, hvorimod sæson 1 var fænomenalt, samt sæson 3 som jeg også synes er mere end godkendt.

Håber dog vi kan få en endelig afslutning, fremfor det løse noget, som kun stiller spørgsmål.
Gravatar

#14 MOVIE1000 13 år siden

Jeg har lige købt sæson 3 skal snart have den set, men hvis den stinker som nogen af jer giver udtryk for, så ryger hele serien sgu ud. (Jeg vil prøve at sælge, men det kan sikkert ikke blive til mange kroner)
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#15 filmz-Claudius 13 år siden

#14

Jeg synes egentlig Heroes har været en helt fin serie hele vejen igennem. 4. sæson syntes at mangle idéer og virkede som seriens svanesang. Men sandelig hellere 4. sæson af Heroes end de sidste par rædselsfulde sæsoner af Lost.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#16 Geekalot 13 år siden

season 4 er den værste så der kan du spare lidt #14 :)
Gravatar

#17 MOVIE1000 13 år siden

#15 UENIG!! med hensyn til lost

Hvordan er sæson 4 af heroes? sker der ingenting eller?
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#18 KayOzz 13 år siden

MOVIE1000 (17) skrev:
#15 UENIG!! med hensyn til lost

Hvordan er sæson 4 af heroes? sker der ingenting eller?


Jamen de prøver skam at tilføje noget nyt og spændende.. Men som det har været typisk for Heroes fra sæson 2, så falder det lidt igennem. Til trods for, at de har fået Robert "T-bag" Knepper med på vognen, som virkelig gør sit for at holde det oppe, så bliver den aldrig rigtig interessant.. Men stadigvæk bedre end sæson 2..
Gravatar

#19 MOVIE1000 13 år siden

#18 hmm lyder egentlig til at være en ret speciel sæson, jeg giver den en chance, men først når den kommer ned på de 200 kr, men nu skal jeg lige igennem Heroes igen jeg har set sæson 1. så nu mangler jeg bare sæson 2. (som jeg har set før) også sæson 3 (som jeg ikke har set før), men jeg går først igang med Heroes sæson 2. når jeg er færdig med at se The Sopranos helt færdig.
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: