Så er det muligt at se den første teaser-trailer til 20th Century Fox’ filmatisering af det danskproducerede computerspil “Hitman”, hvori Timothy Olyphant (“Deadwood”) har hovedrollen som den skaldede lejemorder, Agent 47. Traileren kan ses online hos IGN Movies.

Agent 47 er en yderst eftertragtet lejemorder, hvis stærkeste våben er hans mod og den enorme stolthed, han sætter i sit arbejde. 47 er både de sidste to numre i stregkoden, han har tatoveret i nakken, og hans eneste navn. Men 47 finder snart sig selv i den forkerte ende af skudlinjen, da han bliver fanget i et politisk magtspil.

Lejemorderen jagtes derfor både af Interpol og det russiske militær gennem Østeuropa, mens han må forsøge at finde ud af, hvem der forrådte ham, og hvorfor de forsøger at sætte ham ud af spillet.

I filmen finder man desuden Dougray Scott, danske Ulrich Thomsen, Robert Knepper, Olga Kurylenko og Michael Offei.

Skip Woods, der også skrev “Swordfish”, har stået for filmens manuskript. Luc Besson er producer på filmen, der er instrueret af Xavier Gens.

“Hitman” får premiere i amerikanske biografer 12. oktober.



Vis kommentarer (43)
Gravatar

#31 filmz-derb 16 år siden

Trist de skal voldtage en fed figur på den måde. Men ok, nu er det kun en teaser. Den kan vel reddes!

Hvis de nu laver den i mere stil med leon, så er det jo straks meget mere interessant!
filmz.dk - din reklamesøjle på nettet.
http://derb.dk
Gravatar

#32 filmz-Is 16 år siden

Teaseren var ikke ligefrem det bedste.. Men det er alligevel en film der skal ses...
Gravatar

#33 filmz-Murphorama 16 år siden

Jeg mener svagt at kunne erindre at Vin Diesel havde lavet et trick med at købe noget rettigheder (eller noget i den stil). Jeg tvivler på at han kunne levere en god 47, men ham fyren fra traileren er da en tand for fesen at se på... han mangler bare den der "edge", der gjorde figuren fra spillene så meget mere spændende... Bare min ydmyge mening
Richard B. Riddick: It's an animal thing.
Gravatar

#34 Lethal Injection 16 år siden

Jeg tror det er hvad vi alle mener
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#35 e-male 16 år siden

Jeg talte med nogen fra IO Interactive for en måneds tid siden. Det lader til at den kreative indflydelse de har haft, har været at de kunne sige ja eller nej til manuskriptet - ergo de har sagt ja til manuskriptet.

Med hensyn til spillene synes jeg de er et stykke godt håndværk, men de har også nogle mangler. Det skal lige siges at jeg endnu ikke har fået spillet Blood Money, men jeg har fået spillet og gennemført de foregående tre.

En af de største mangler jeg synes spillene har haft, er at de har været for usammenhængende, hvilket jo på sin vis er fair nok, der behøver trods alt ikke være sammenhæng mellem de missioner en Hitman får. Det valg giver også udviklerne større mulighed for at lave missioner i vidt forskellige miljøer uden at det virker alt for presseret.

Problemet er bare at der så ikke er nogen rigtig historie eller udvikling af karakteren, som er spændende at følge og det synes jeg er fuldstændig essentielt, hvis de vil lave det til en film.

Nu er det et stykke tid siden, jeg har spillet spillene, men de mest spændende ting at følge i hvert spil, som jeg kan komme i tanke om er:
Hitman 1: Hvor har han stregkoden fra? Og hvad var det for et sted han flygtede fra?
At han er klon nummer 47 får man at vide i den sidste bane, men indledning til dette er der ikke meget af.

Hitman 2: Får han reddet Præsten?
Ja, men først skal vi lige igennem en masse missioner, der ikke har særlig meget med det at gøre.

Hitman Contracts: Hvorfor bløder han? Hvad har han nu lavet?
Hmm, måske har han været på en mission...


Detaljerne fra hvert spil er lidt svage i min hukommelse, da det er 6 år siden jeg gennemførte det første spil.
Batman: "You are a princess from a society of immortal warriors, and I'm a rich kid with issues. Lots of issues."
Gravatar

#36 filmz-O-SKO 16 år siden

Sindsyg man hvor var det bare ringe. Havde store forventninger til den, men nu er de da godt nok forsvundet.
Gravatar

#37 Lethal Injection 16 år siden

Er der nogle der lig kan forklare mig hvad Hitman: Contracts egentlig gik ud på? Det var en ret forvirende historie...
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#38 filmz-Bruce 16 år siden

Ja udseendemæssigt, er hr. Olyphant nok ikke det bedste valg må jeg nok krybe til korset og indrømme. Og åbenbart er har det politisk korrekte også sneget sig ind i historien.

Vinnie Jones har udseendet, men tilgengæld udstråler han b-film i lårtykke stråler.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#39 Zabriskie 16 år siden

Ja, jeg synes faktisk det var en ret fed teaser. Det er rigtigt det må skære i øjnene på spil-fansene med den runde Olyphant og kampen mod det onde, det gjorde det også på mig da jeg så traileren første gang. Men hvis man ser traileren uden at tænke på spillene så er den sgu ret fed.
Le temps détruit tout
Gravatar

#40 moulder666 16 år siden

#38 Ja, hellere en som Vinnie Jones - han skulle måske bare lige udhungres et par måneder først!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: