I forbindelse med den forestående Ultimate Edition dvd af den originale “Motorsavsmassakren” (“Texas Chain Saw Massacre”), har Dark Sky Films lanceret en officiel hjemmeside til den nye dvd med Tobe Hoppers klassiske gyser fra 1974.

På siden kan man se trailer og filmklip, downloade wallpapers og læse mere om den nye udgivelse, samt meget andet.

“Motorsavsmassakren” bliver udsendt som en dobbeltdisc-udgivelse, hvor filmen har fået nyt transfer samt en stor håndfuld bonusmateriale til de mange fans; to kommentarspor, trailers, featurettes, slettede scener, bloober-reel og meget mere.

“The Texas Chain Saw Massacre: 2-Disc Ultimate Edition” udkommer på R1-dvd i en begrænset metalcover-udgave 26. september.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 pulse83 17 år siden

#2 Er der iøvrigt nogen subtitles på?
Excuse me, Flo!

Skriv ny kommentar: