I april kunne Peter Jackson ved en fagmesse for filmindustrien præsentere 10 minutter af “Hobbitten: En uventet rejse”, men de første klip fra filmen blev modtaget med blandede reaktioner.

Se også: Officielt: Peter Jacksons “Hobbitten” bliver til tre film.

Ikke mindst den nye teknologi, som filmen anvender, rejste kritik. Hvor de fleste film optages med 24 billeder pr. sekund, er “Hobbitten: En uventet rejse” optaget med 48. Det skulle angiveligt give et klarere billede, forbedre oplevelsen ved hurtige panoreringer og modvirke hovedpine ved 3D-fremvisninger.

Men flere af de tilstedeværende blandt publikum var langt fra begejstrede for fremvisningen og mente, at billedet var alt for præcist og klart. I stedet for at virke “filmisk” vakte det ifølge iagttagere minder om sæbeoperaer på tv. Desuden er der blevet rejst kritik af, at makeup og special effects ikke nødvendigvis gør sig godt på de klarere billeder.

Warner Bros. har tilsyneladende taget kritikken til sig og har nu valgt at udsende filmen med kun 24 billeder pr. sekund i de fleste biografer.

Versionen med 48 billeder vil dog stadig blive udsendt, men kun i udvalgte biografer. Hvis publikum tager godt imod denne version, vil distributionen sandsynligvis blive udvidet – også til de kommende fortsættelser.

Peter Jackson har tidligere sammenlignet den skepsis, der har været over for film med 48 billeder pr. sekund, med dengang, man skiftede fra sort-hvid-film til farvefilm.

”Der er ingen, der stopper. Denne teknologi vil fortsat blive udviklet. Til at begynde med virker det usædvanligt, fordi du aldrig før har set en film på den måde. Det er en ny oplevelse, men det varer ikke ved resten af filmen igennem,” udtalte Jackson.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (65)
Gravatar

#51 Notional 11 år siden

#49 Hvad er pointen med at diskutere C modeller, der ikke findes mere? Vi er oppe på E modellerne nu. Om selvsamme problemer findes på de nuværende modeller skal jeg ikke udtale mig om, men at diskutere modeller, der ikke længere er på markedet er meningsløst.

Det interessante er vel mere hvilke modeller/mærker, der IKKE gør den slags; hvis der dog overhoved findes nogen. Jeg tvivler, da ALLE skærme har en billedmotor, der manioulerer billedet til selve panelet (dette inkluderer også b2b paneler, der specificerer de profesionelle skærme på markedet).

#50 Hvad har Blu ray afspillerne at gøre med tv?
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#52 BN 11 år siden

Notional (51) skrev:
#50 Hvad har Blu ray afspillerne at gøre med tv?


I første række kom jeg til at forveksle tv'et med blu-ray afspilleren m.h.t. den der "smoothing feature". Ja, jeg indrømmer skam gerne, at jeg ikke altid har tjek på de tekniske aspekter. ;-)

Men overordnet glemte jeg først og fremmest at nævne, at den dag jeg køber mig en blu-ray afspiller, skifter jeg også tv'et ud, eftersom det er et ca. 15 år gammelt Sony tv! Jeg vil gerne have et full-HD tv ved skiftet fra DVD til blu-ray, da de to ting - så vidt jeg er orienteret - skal kunne "spille sammen" rent teknisk. Og billedmæssigt vil jeg da have det størst mulige udbytte.

Samtidig agter jeg at købe tv og blu-ray afspiller i samme mærke.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#53 Notional 11 år siden

#52 Langt de fleste Blu Ray afspillere sender nu "raw" billede og lyd data uden nogle former for manipulation. Dette er én af fordelene ved digital HDMI, så hvad afspilleren angår er der nok ikke noget at frygte, så længe du holder dig fra ultra billigt no name bras.
Hvad tv angår plejer http://www.flatpanels.dk at lave nogle ganske udmærkede anmeldelser.
Problemet med socialisme er, at før eller siden løber man tør for andre menneskers penge - Simon Emil Ammitzbøll
Gravatar

#54 HonoDelLoce 11 år siden

Jeg kan ikke udtale mig om E-modellen, men den konstante "smoothing-process" blev fjernet på D-modellerne via en firmware-update..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#55 lordsasa4 11 år siden

På ingen måde nogen nyhed...
Gravatar

#56 BN 11 år siden

lordsasa4 (55) skrev:
På ingen måde nogen nyhed...


At det er i DE FLESTE biografer den udsendes i 24 fps-versionen, er da en nyhed. Før lød det som om dette ville være undtagelsen snarere end reglen. Det var ihvertfald det indtryk JEG fik.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#57 Michael Andersen 11 år siden

#56
Det er ingen nyhed :)

Pt. er biograferne slet ikke klar til at vise film i 48. Opgraderingen er ikke kommet på markedet endnu, og det er alligevel ikke alle maskiner som kan opgraderes. At de fleste biografer inden december skulle have investeret i noget, som ingen ved om bliver en succes eller ej, har aldrig været realistisk.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#58 Tommy Kristensen 11 år siden

#57: Så ingen 48p i Klovborg?
Gravatar

#59 Jonas_ 11 år siden

Hvad med om man filmede i 48 fps... Når der var "hyggescener" hvor filmstemningen er vigtig kunne man nedscalere til 24 fps... (2 ens frames i træk)..
Når der så var store panoreringer eller nærbilleder kunne man trække på de 48 frames..

Jeg kan nu ikke se hvad folk mener med tv-serie look'et.. for mig minder 48 fps mere om en HD dokumentar, sådan en med koralrev og surfere i slowmo!
Gravatar

#60 Thomsen 11 år siden

Så prøv at sætte fjernsynets smoothing feature (hvad end det hedder på din model) til på en HD-dokumentar. Du vil tydeligt kunne se forskel.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.

Skriv ny kommentar: