Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” bliver først vist for offentligheden om lidt over en måned. Med undtagelse af Daniel Fleetwood, der formentlig er død til den tid.

Se også: Første tv-spot: Endnu et nyt kig på “Star Wars: The Force Awakens”

I weekenden fik den dødsdømte kræftpatient Daniel Fleetwood nemlig sit største ønske opfyldt. For få dage siden ringede instruktør J.J. Abrams personligt til Fleetwoods kone, og han kunne fortælle, at den 32-årige kræftsyge mand fra Texas ville få stillet en uredigeret udgave af “Star Wars: Episode VII” til rådighed i sit hjem, skriver Collider.

Daniels kone postede følgende opslag på Facebook om det store ønske, der gik i opfyldelse:

”Til alle vores vidunderlige støtter, venner, familie og fantastiske fremmede: Daniels sidste ønske er blevet til virkelighed!!! Daniel er lige blevet færdig med at se en uredigeret version af ‘Star Wars: The Force Awakens’!!! Vi vil gerne takke den utroligt talentfulde J.J. Abrams,” skriver den snarlige enke i det rørende opslag.

Det var blandt andre “Star Wars”-skuespillerne Peter Mayhew (Chewbacca), John Boyega (Finn) og Mark Hamill (Luke Skywalker), der fik øjnene op for Daniels sidste ønske igennem hashtagget #ForceForDaniel. Da ønske var blevet til virkelighed, skrev Mark Hamill:

”Tak til de kræfter, der fik gjort hans drøm til virkelighed.”

“Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får premiere den 16. december 2015.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Dj Kold 8 år siden

En smuk gestus, en døende mands (og fan) måske ikke sidste, men største ønske og flere af stjernerne bakkede op og hjalp til at sprede budskabet.
Gravatar

#2 Buschaka 8 år siden

minder mig så meget om Fanboys
[url=]http://www.imdb.com/title/tt0489049/?ref_=nm_flmg_act_20[/url]

men god stil at få gennemført hans ønske :)
Behold! The last Lombax in the universe!
Gravatar

#3 Nagash 8 år siden

Buschaka (2) skrev:
minder mig så meget om Fanboys
[url=]http://www.imdb.com/title/tt0489049/?ref_=nm_flmg_act_20[/url]

men god stil at få gennemført hans ønske :)

Ja, det mindet lidt om den historie. Men håber dog ikke ham har blev lige så skuffet :D
Gravatar

#4 Morpheus 8 år siden

Det er, som Dj Kold siger, en virkelig smuk gestus, som JJ også har gjort før med Star Trek Into Darkness.

# 3

Vi finder vel aldrig ud af om han bliver skuffet i Fanboys, eller husker jeg forkert? Mener bare den cutter til at de andre sidder i bio og skal til at se den, hvor en af de andre spørger "What if it sucks?"

Skriv ny kommentar: