Muppet Central har snakket med Brian Henson om kommende projekter fra Henson Company, og udover den lovede film om Fragglerne, snakker han også om arbejdet på “The Power of The Dark Crystal”, som er en fortsættelse til “The Dark Crystal” (“Den sorte krystal”) fra 1982.

Henson kan afsløre at arbejdet med filmen skrider frem, men det tager lidt tid, da dem der arbejdede med den originale film, ikke længere er ansat hos Henson Company, og de derfor er nødt til at genskabe dukkerne, og finde de originale stemmer eller nye der ligger tæt op ad de originale.

Derudover kan han afsløre at de har snakket om en fortsættelse til “Labyrinth” (“Labyrinten til Troldkongens slot”) fra 1986, som de nok vil kaste sig over efter “The Power of The Dark Crystal”. Eventyrsfilmen havde bl.a. David Bowie og Jennifer Connely i rollerne.

”Vi har faktisk snakket om at gøre noget helt anderledes med ‘Labyrinth’, men jeg kan ikke afsløre mere. Vi arbejder ikke på en sequel til ‘Labyrinth’ lige nu,” udtaler Brian Henson.

Endvidere snakker Henson om et kommende afsnit af “Nightmares and Dreamscapes: From the Stories of Stephen King”, som Henson Company skal stå bag. Afsnittet, med titlen “Battleground”, vil dog ikke indeholde dukker, men kostumer og computereffekter. Det handler om en mand, der bliver jagtet rundt i en lejlighed af nogle lejetøjssoldater.

Arbejdet med dette projekt og Brian Hensons arbejde med serien “Farscape”, har givet ham blod på tanden til at lave mere underholdning for voksne i form af noget drama/sci-fi.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#11 filmz-Erroneus 17 år siden

Jeg syntes Farscape var genial, fordi det var ikke bare endnu en "vi kan finde på sindsyge gadgets" sci-fi rum-serie, men en genial historie, gode skuespillere og fuld blæs på hele vejen igennem :)

Og ja Farscape blev afsluttet (efter en masse indsamlinger, reklamer på amerikans tv osv. osv. pga. sidste sæson og dermed afslutningen var blevet annuleret, hvilket var højst mystisk, da den havde mange fans og gode seertal) med en mini-serie på dvd kaldet The Peacekeepers Wars.

Ikke fordi man kan sammenligne Farscape og Firefly helt vildt meget ang. historien og den måde det fortælles på, men kan man lide Firefly er jeg også sikker på man kan lide Farscape :)
Nobody likes you. Everybody hates you. You're going to lose. Smile, you fuck.
Gravatar

#12 ScumBag 17 år siden

#11

Det skal du ikke være så sikker på. Jeg kunne godt lide Firefly, men Farscape var lige lovlig meget "muppets in space".
----------------------------------------
"Bitter Sport" - "Trekantet, Upraktisk og Ond"
Gravatar

#13 the spirit 17 år siden

Ved ikke lige om jeg syntes det er´en god ide med en efterfølger til "Labyrinth". der skulle da kun være hvis de hiver David Bowie og Jennifer Connely tilbage i rollerne.

Noget "muppet in space" ville nu ikke være af vejen :-)
Homer Simpson: "To alcohol! The cause of- and solution to- all of life's problems"
Gravatar

#14 m 17 år siden

#12 ja jeg er enig, men hvis de havde undladt dukken i farscape kunne jeg nok godt være blevet fanget, firefly derimod var guf
The 21st century is when everything changes. And you gotta be ready.
Gravatar

#15 filmz-Narniabæver 17 år siden

Spændene idé!
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#16 filmz-yoshimura 17 år siden

Jeg kunne da godt finde på at se sequels til såvel Dark Crystal og Labyrinth. Det kunne da sagtens blive fedt, selv om jeg tror mest på en opfølger til Labyrinth (altså på at den bliver god, ikke på at den bliver lavet).
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war

Skriv ny kommentar: