Filmatiseringen af Isaac Asimovs monumentale litterære science fiction-trilogi “Foundation” synes at rykke fremad og stadig med en mand bag roret, som blandt flere Filmz-brugere ikke ligefrem indgød tiltro til projektet: Roland Emmerich.

De bekymrede kan nu måske finde en vis trøst i, at Emmerich har hyret den Oscar-nominerede manuskriptforfatter Robert Rodat, der skrev Steven Spielbergs “Saving Private Ryan” og tidligere også har skrevet manuset til Emmerichs egen “Patrioten”.


Emmerich fortalte i et nyligt interview, at der på nuværende tidspunkt udvikles tre film – “Foundation”, “Foundation and Empire” samt “Second Foundation”. Emmerich kunne ikke sige om “Foundation” vil blive den næste film, han påtager sig, da der endnu ikke forelægger et færdigt manuskript. Han fortalte dog, at Rodat er ”den mest kyndige på ‘Foundation’-bøgerne, jeg nogensinde har mødt.”

Fortællingen i “Foundation”, som oprindeligt blev trykt som en serie af otte noveller i Astounding Magazine mellem 1942 og 1950, er en kompleks saga om menneskeheden, der i fremtiden lever på en række forskellige planeter i galaksen under et galaktisk imperiums styre.

En såkaldt “psyko-historiker”, som videnskabeligt er i stand til at læse fremtidige gigantændringer i universet, ser, at det galaktiske imperium står til snarligt fald efterfulgt af en formørket og barbarisk tid på flere tusinde år. Han begynder derfor at forberede sig på at redde menneskehedens viden i en altomfattende encyklopædi.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 filmz-jonasgr 14 år siden

Og her gik jeg og troede at Foundation var noget kvinder puttede i ansigtet for at se smukke ud.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#12 Highland Park 14 år siden

#8 & #9: To gode bud - jeg køber dem begge! :)
Dog håber jeg, at der kommer til at stå noget marginalt bedre end blot det håbløst vage (men særdeles rammende) "Suggested by Isaac Asimov's Book", som Proyas' "I, Robot" kunne prale af.
... as surely as there's a mouse behind your ear.

Skriv ny kommentar: