Tilbage i juni sidste år kom det frem, at en efterfølger til Pixars populære animationsfilm “Monsters, Inc.” var under opsejling. Siden da har det dog været småt med information omkring filmen – indtil nu.

Ifølge The Hollywood Reporter vil “Monsters, Inc. 2” udkomme 16. november 2012.

Datoen, som indtil videre blot gælder for USA , blev afsløret ved en præsentation afholdt af Disneys nye filmansvarlige chef Rich Ross, der tager over for den populære Dick Cook, som Disney for et par måneder siden valgte at afskedige.

Udover annonceringen af “Monsters, Inc. 2” fik Pixars “Brave” – der tidligere har gået under navnet “The Bear and the Bow” – også en officiel dato, der lyder 15. juni 2012.

Se også: ”Op” er nu den største Pixar-film i Danmark nogensinde.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#1 Foxxander 13 år siden

hold da op, to Pixar film samme år. Det vil jeg se frem til
Gravatar

#2 StarWarsFanTHX11384Eb 13 år siden

Det lyder fedt!
Gravatar

#3 filmz-Claudius 13 år siden

Hmmm. Jeg tror, jeg havde foretrukket en fortsættelse til enhver anden Pixar film. I min optik er Monsters Inc. klart den svageste af deres film. Den var ellers så lovende, men levede aldrig op til mine forventninger.

Men okay, jeg mener også, at Toy Story 2 var bedre end forgængeren, så...
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#4 BN 13 år siden

Hov, det var da ikke dén Pixar-film der vandt vores afstemning om, hvilken Pixar-fortsættelse vi helst ville se!

;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#5 OmegaMan 13 år siden

Jeg var nu godt underholdt af Monsters, Inc, men mener også at den sluttede perfekt og ikke behøver nogen fortsættelse.
Gravatar

#6 filmz-Narniabæver2010 13 år siden

Der er noget at se frem til!
Gravatar

#7 Nicki52 13 år siden

Jeg ser mest frem til gensynet med Bøh, håber hun er med. Men også Mike og Sullivan. Det er en af de disney film jeg elsker. Glæder mig! :D
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#8 dk_picard 13 år siden

BN (4) skrev:
Hov, det var da ikke dén Pixar-film der vandt vores afstemning om, hvilken Pixar-fortsættelse vi helst ville se!

;-)


Nej, den fik anden pladsen.

Gravatar

#9 Kiksmann 13 år siden

Claudius (3) skrev:
Hmmm. Jeg tror, jeg havde foretrukket en fortsættelse til enhver anden Pixar film. I min optik er Monsters Inc. klart den svageste af deres film. Den var ellers så lovende, men levede aldrig op til mine forventninger.
Men okay, jeg mener også, at Toy Story 2 var bedre end forgængeren, så...


Mener nu at græsrødderne er svagere i forhold til en fortsættelse end Monsters er.

Men det var efter min mening ikke nødvendigt med en mere, ville hellere have set en til de utrolige.
http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/kiksmann
Gravatar

#10 filmz-goggly 13 år siden

Mener bestemt at græsrødderne var den svageste pixar film, derfor kom der aldrig nogen 2,er, men monsters inc er fandme flot

Skriv ny kommentar: