FilmenDa Lawrence Kasdan udsendte sin ambitiøse film om Wyatt Earp tilbage i 1994, havde den raske “Tombstone” allerede været på markedet et halvt års tid forinden og havde slukket den værste tørst efter Earps eventyr. Tilbage stod Kasdans 3-timer lange film som en sløvsindet gringo der skød med løst krudt.

Filmen følger Wyatt Earp fra tiden som sorgløs dreng til en erfaren og sammenbidt mand, men det er først omkring halvvejs i filmen, at han bliver en interessant figur at følge. I begyndelsen er han Vestens ærligste mand, men da han kommer ud for sit livs tragedie, skifter han side og bliver en fordærvelig drukkenbolt. Det er først når disse to modsætninger mødes at Det Vilde Vestens mest berømte ordenshåndhæver bliver et bekendtskab værd. Som Wyatt følger Kevin Costner fint udviklingen fra det charmerende til det beherskede.

Selvom det selvfølgelig tager sin tid at ville fortælle en historie på denne facon, havde en kortere spilletid alligevel været mere passende. Flere scener kunne sagtens være forkortet eller helt fjernet, for på trods af den lange spilletid er der ikke meget udvikling (med undtagelse af Wyatt) at spore hos filmens persongalleri. Mange af de kendte navn på rollelisten får aldrig plads til at vise noget og forbliver bemærkelsesværdige anonyme.

Lawrence Kasdan har tydeligvis satset på at skabe en episk western i Oscarformat. På papiret har den også det som Oscar-akademiet traditionelt falder for: store stjerner, grandiose billeder og den store fortælling. Men filmen drukner i sin egen Oscar-fiksering – den prøver at afdække hele Wyatts liv (så akkurat så muligt) i stedet for at koncertere sig om den gode historie.

På plussiden finder man en fantastisk flot fotografering af Owen Roizman (som også har en gæsterolle i filmen), samt en række episoder som bliver leveret med kraft og energi – bl.a. optakten til den berømte skudduel ved O.K. Corral og en natscene hen imod slutningen er værd at lægge mærke til.

Da “Wyatt Earp” på ingen måde er en fremragende film eller den storfilm som den sigter efter at være, er det forståeligt nok at den har stået i skyggen af “Tombstone”, men på et punkt er det også lidt ærgerligt at filmen næsten er gået i glemmebogen. Dennis Quaids portræt af den tuberkuløseramte Doc Holliday, er nemlig ligeså interessant som Val Kilmers. Ikke så farverigt og underholdende som Kilmers, men mere troværdig og skræmmende. Midt i rivaliseringen mellem “Wyatt Earp” og “Tombstone” er der desværre gået én af Quaids allerbedste præstationer “tabt”.

Video”Wyatt Earp” er udgivet i 2.35:1 anamorphic widescreen og for at mindske chancen for komprimeringsfejl, har man valgt at fordele den 3-timer lange film på en dobbeltsidet skive. Sideskiftet kommer pudsigt efter replikken: ”My name is Wyatt Earp! It all ends now!” Selvom filmen har fået et nyt digitalt transfer, indeholder billedet lidt skidt her og der, men skarpheden er alligevel generel god og specielt farverne er rigtig gode. Taget i betragtning af, at filmen er fra 1994 er billedet meget flot.

AudioLydsporet er Dolby Digital 5.1 og er for det meste frontbaseret, med undtagelse af de actionprægede scener, hvor surround-effekten bliver taget i brug. Dialogen er klar og tydelig, og lydsporet er hovedsageligt præget af James Newton Howards livlige og stemningsfulde underlægningsmusik.

Sammenlagt gør lydsporet et udmærket stykke arbejde, men er dog et stykke fra standarden som vi finder ved nyere film.

EkstramaterialeEkstramaterialet indledes med programmet “It Happened That Way”, der sælges som et nyt program. Sammensætningen af programmet er godt nok ny, men interviewene er fra indspilningen af filmen og altså ikke nye. Her bliver der talt om hvilken mand Wyatt Earp var og hvilke dele af hans liv filmen fokuserer på.

“Wyatt Warp: Walk with a Legend” er et program fra 1994, hvor skuespilleren Tom Skerritt guider os igennem flere klassiske storfilm. Selvom der er et par gentagelser fra “It Happened That Way”, er der mere kød på denne. Det virker dog noget anstrengt når “Wyatt Earp” bliver sidestillet med klassikere som “Forfølgeren” (“The Searchers”) og “Spartacus”.

Programmerne efterfølges af en trailer og 18 min. med slettede scener, som også findes i director’s cut-versionen, der er udkommet på VHS og Laserdisc.