House of Flying Daggers
Udgivet 28. okt 2004 | Af: Benway | Set i biografen
Filmen, som er kinesisk, er instrueret af Zhang Yimou, der tidligere har stået bag “Hero”. Hvis man har set den, har man et god ide om hvad der er i vente.
Deres eneste spor er en blind pige ved navn Mei der arbejder på et bordel, og som siges at have forbindelse til House of Flying Daggers. De henvender sig til hende på hver sin måde for at finde ud af det. Leo spiller en form for ekko tromme spil med hende, i en imponerende flot scene. Inden længe bliver hun dog afsløret som snigmorder og arresteret.
Under turen bliver vi præsenteret for den ene kampscene efter den anden. Alle disse er fantastisk flot udført. Skuespillerne kæmper med en tyngdekraftstrodsende ynde. Kameraet følger tæt efter kasteknivenes umuligt perfekte glidebaner. De første par gange man ser det virker det næsten komisk – derefter overgiver man sig til filmens egen virkelighed.
For alle scener gælder det dog, at de er visuelt meget smukke. Her er en overdådig brug af farver. De udgør en eventyrlig og uskyldig baggrund til den til tider ret brutale handling.
Dele af den kinesiske dialogs mere poetiske vendinger er uundgåeligt lidt svært at sluge i oversættelsen. Alene titlen er problematisk. Men skuespillerne siger deres replikker med nok overbevisning til, at det ikke blive et stort problem.
Hen ad slutningen begynder alle maskerne at falde, og der er en del overraskelser i vente. Nogle af disse fungerer upåklageligt, men der er også en del der simpelthen ikke føjer det mindste til historien og er totalt overflødige. Et par er nærmest skadelige for handlingen.
Slutningen er ligeledes lidt for langtrukken. Filmen har et par glimrende lejligheder til at standse ganske effektivt, men vælger uheldigvis at fortsætte en anelse for lang tid. Da den er ovre har den dog sat et tilfredsstillende punktum for historien.
Selvom “House of Flying Daggers” er en martial arts film, er den på mange måde et gammeldags romantisk eventyr af den slags som Hollywood ikke laver længere.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet