“Basic” kan være en underholdende film, hvis man altså lige ser bort fra det meget prætentiøse plot – der er så indviklet (eller forsøger at virke som sådan), at man hurtigt mister overblikket hvis man tænker alt for meget over det. John McTiernan er tilbage i sædet som actionfilm instruktør, og det er heldigvis gået lidt bedre end med superfloppet “Rollerball” fra 2002.

Filmen er en ‘hvem-narrer-hvem’ tilsat lidt action og rappe replikker – og det kunne da have blevet en ganske interessant affære, hvis det ikke var fordi at historien bliver kørt så langt ud på et sidespor at den end ikke selv kan finde tilbage. Det virker lidt som at instruktøren og forfatterne bag “Basic” har forsøgt at lave en film så indviklet som overhovedet muligt, og hvor ingen til sidst kan sidde tilbage og sige: “Se det var jo det jeg sagde” – så er det i hvert fald rent gætteri. Det resulterer i at slutningen er en uoverskueligt, indviklet og rodet sag.

Det er oplagt at sammenligne filmen med “The General’s Daughter” – det var også umiddelbart min første tanke da jeg hørte om den, og så en kort trailer. Men selvom at Travolta medvirker i begge, og synopsisen minder en anelse om hinanden, så er der altså ikke tale om en “The General’s Daughter 2”. Filmen hælder historiemæssigt derimod nærmere over imod lidt større film som “Hero”, “Usual Suspects” og Akira Kurosawas “Rashômon” – selvom at “Basic” næppe tåler sammenligning med dem. De er langt overlegne “Basic”.

Det er en film man ikke kan fortælle alt for meget om uden at ødelægge handlingen og slutningen (også selvom at det halter lidt). Men den handler om Hardys (Travolta) og Osbornes (Nielsen) forsøg på at finde frem til sandheden bag de mystiske begivenheder under en militærøvelse i Panamas jungle, hvor den forhadte sergent Nathan West sammen med en lille gruppe soldater forsvindner.

De skal stykke forløbet sammen ud fra vidneudsagn fra to ikke specielt samarbejdsvillige soldater, der som de to eneste vender tilbage fra øvelsen. Filmen har så hele vejen igennem en meget skiftende historie, eftersom at handlingen hele tiden ændres og drejer 180 grader, alt afhængig af hvilken af personer der bidrager med vidneudsagn. Det virker rigtig godt i starten, og de mange ‘twists and turns’ er underholdende – men jo længere man kommer imod slutningen af filmen, jo mere distraherende bliver de. Der er simpelthen alt for mange indfaldsvinkler, og det virker ikke som at den nogensinde skal få en ende.

Til trods for at “Basic” måske ikke ligefrem kan bryste sig med at have den bedste historie, så kan den helt sikkert være stolt at persongalleriet. Med navne som Travolta, Samuel L. Jackson, Connie Nielsen og Giovanni Ribisi skal den nok blive et tilløbsstykke.

Karakterne i filmen er en smule overfladiske og typisk Hollywood action-agtige. Helten (Travolta) er lidt småalkoholisk, har problemer med autoriter og er mandsschauvinistisk. Heltinden (Connie Nielsen) er karrierekvinden der følger bogen, og som udadtil ikke bryder sig om helten og hans mandschauvinisme, men som alligevel føler sig tiltrukket af ham. Det er lidt forslidt og klichéfyldt, men McTiernan føler måske at McClane-helten aldrig går helt af mode.

Selvom at karakterne i filmen ikke er specielt nuancerede, så er skuespillet ikke helt af vejen, og Samuel Jacksons version af den småpsykotiske sergent uden menneskelige følelser er ikke helt dårlig – selvom at det kun er en birolle (hvilket ikke ses på plakaten) – men dog en anelse karikeret. Travolta har ikke noget nyt i ærmet, hans præstation er dog en af de bedre han har leveret i den seneste tid – men med en film i baggagen som “Battlefield Earth” ville man måske mene at han skylder en omgang.

Det er måske værd at nævne det danske islæt i filmen, Connie Nielsen, der nu efterhånden har medvirket i en del store og interessante amerikanske film. Hun er vel den eneste rigtige danske Hollywood-stjerne vi har for tiden (udover instruktørerne). Hun spiller udmærket i “Basic”, men det er som sagt en ret klichéfyldt rolle hun har.