På trods af, det er mere end 20 år siden, at den tredje og sidste “Tilbage til fremtiden”-film udkom, er det så monstro muligt, at en fjerde film er på vej? Hvis et nyt mystisk klip er nogen indikator, så kunne noget tyde på det.

Se klippet her.

I klippet ser vi Christopher Lloyd som Dr. Brown, der via sin tidsrejsende DeLorean dukker op i 2011 – ”great Scott!”

Så er spørgsmålet bare, hvor meget der skal lægges i betydningen af dette klip. Er det en viral kampagne, som bygger op til annonceringen af “Tilbage til fremtiden IV”, har det noget at gøre med Telltale Games’ videospil bygget over serien, eller er det blot en reklame for Blu-ray-udgivelsen af trilogien?

En teori kunne være, at Universal Pictures med udgivelsen af “Tilbage til fremtiden”-videospillet, som både Michael J. Fox og Lloyd har lagt stemmer til, har prøvet vandende af for hvor stort et potentiale, der stadig er i franchisen.

Hvad tror du er svaret på det mystiske klip? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#21 Patriarch 12 år siden

Riqon (20) skrev:
Et problem med en ny Back to the Future-film ville være, at 2015, som året så ud i BttF2, slet ikke ligner 2015, som vi snart kender det. (Selv om de måske ramte meget godt plet med 3D-teknologien.)


I et filmunivers hvor man kan lave paralelle tidslinjer og rette i begivenhedernes gang, tror jeg ikke det er det store problem.

Jeg ser det som et større problem at MJF ikke kan sidde stille - desværre :(
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#22 De4_Kia 12 år siden

#20 Og hvad så? Der er der ingen der siger at en film som Back to the Future skal ramme plet. Det vil også være umuligt, for i så fald ville man kunne forudsige fremtiden.

Der er heller ingen der siger filmen skal foregå i 2015. Den kan lige så godt foregå i år 2115
Jeg synes personligt det vil være mega interessant at få en film til. Den kunne jo foregå efter Marty McFly har fået børn. Og en dag vender Dr. E. Brown så tilbage, denne gang fra fremtiden (vi ser jo toget i slutningen af 3eren, så han kan sagtens være taget til fremtiden, hvor han har genopbygget sin Delorean, måske har han forhindret den i at blive ødelagt).

Og her har han så brug for hans børns hjælp. Det kunne sagtens lade sig gøre. Den kan forgå efter de begivenheder vi ser i Part 2
Gravatar

#23 Kredepops 12 år siden

#21 Selvfølgelig kunne han spille Marty endnu en gang... ;)

Gravatar

#24 elwood 12 år siden

Selv på den fine trailer han lavede til Spike Award kan man se han ryster, men ja fedt at han gjorde det aligevel 8-)

Nej Marty skal bare koncentrer sig om sin gode fond, han har lavet, mod Parkinson.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#25 Patriarch 12 år siden

Men var det ikke for parkinson kunne jeg sagtens se ham som McFly igen.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#26 Riqon 12 år siden

De4_Kia (22) skrev:
#20 Og hvad så? Der er der ingen der siger at en film som Back to the Future skal ramme plet. Det vil også være umuligt, for i så fald ville man kunne forudsige fremtiden.


Det sagde jeg heller ikke. Men har man først sagt én ting, så er det den ting man siger. Når George Lucas først har bestemt, at der er lyd i rummet, så kan han ikke pludselig sætte alt lyd på "mute" i episode 3. Jeg har det fint med BttF Part 2, som den er. Men skal de lave den igen i vores tid, så render de ind i kontinuitetsproblemer. Dog har Patriarch en fin pointe i #21, selv om jeg stadig er spændt på at se, hvordan de vil forklare, at hoverboards ikke blev opfundet alligevel.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#27 kasperfmn 12 år siden

#3 For ikke at udpensle det for meget i nyheden - da det ikke er det, der er omdrejningspunktet - holdt jeg mig til, at de begge blot lagde stemmer til, uden at gå mere i dybden med, at Fox blot har en mindre rolle, og at en anden gut spiller McFly. Kan så se ud fra alle kommentarerne, at jeg måske alligevel burde have uddybet det yderligere :-)
Gravatar

#28 xero--- 12 år siden

Random tanke jeg fik: Folkene bag reklamen har lækket klippet i den hensigt at lede folk til at tro en ny film ku' være på trapperne, så deres produkt får endnu mere omtale.
Gravatar

#29 elwood 12 år siden

#25

Enig
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#30 moulder666 12 år siden

Riqon (26) skrev:
Det sagde jeg heller ikke. Men har man først sagt én ting, så er det den ting man siger. Når George Lucas først har bestemt, at der er lyd i rummet, så kan han ikke pludselig sætte alt lyd på "mute" i episode 3. Jeg har det fint med BttF Part 2, som den er. Men skal de lave den igen i vores tid, så render de ind i kontinuitetsproblemer. Dog har Patriarch en fin pointe i #21, selv om jeg stadig er spændt på at se, hvordan de vil forklare, at hoverboards ikke blev opfundet alligevel.


Kontinuitetsproblemer? I en verden med parallelle virkeligheder, hvor den mindste handling kan ændre fremtiden? I don't get it! :-)

Uanset hvad, kan man altid starte med en McFly der snakker med sig selv "I thought I'd have a hoverboard by now, but noooo...Doc just couldn't stay away from the DeLorean!"
og så er den ged barberet! Fortiden blev tilpasset, nu er nu, og vi er klar til at lave en ny fremtid!
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: