Nicolas Cage og Todd Garner vil sammen producere projektet “Troldmandens lærling”, en live-action spillefilm, der laves hos Walt Disney Pictures. Filmen bliver lavet med henblik på at få Cage i en af hovedrollerne.

Lawrence Konner og Mark Rosenthal (“Flicka”, “Eragon”) har stået for filmens manuskript, der er inspireret af Johann Wolfgang von Goethes digt af samme navn.

I digtet overlader en gammel troldmand sit værksted til sin lærling, der endnu ikke er færdiguddannet i magi. Lærlingen forsøger at få en kost til at gøre pligterne for sig, men tingene kommer hurtigt ud af kontrol. Historien lagde grund for den berømte sekvens med Mickey Mouse i Disneys klassiske “Fantasia”.

Garner og Cages produktionsselskaber, Broken Road og Saturn, arbejdede også sammen på den kommende actionthriller “Next” med Cage i hovedrollen.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: