I går kulminerede årets Cannes-festival i den traditionelle prisuddeling, og her var der virkelig noget at fejre med danske øjne, da både Nicolas Winidng Refn og Lars von Triers “Melancholia” var blandt de heldige vindere.

Se også: Tre danske film indtager Cannes – deriblandt Trier og Refns seneste.

Refn løb en smule overraskende med prisen for bedste instruktion på baggrund af sit arbejde på “Drive”, hvori Ryan Gosling spiller en stuntmand, som arbejder for den kriminelle underverden om natten.

På trods af alle kontroverserne omkring Trier og hans uheldige udtalelser om jøder og nazister, blev hans film alligevel hædret. Kirsten Dunst blev nemlig belønnet med prisen for bedste skuespillerinde. En tårevædet Dunst takkede Trier på podiet, men hun kom dog ikke ind på sin instruktørs kontroversielle udtalelser og valgte ikke at stille op til det efterfølgende pressemøde.

Terrence Malicks “The Tree of Life”, som ellers fik en blandet modtagelse til premieren på festivalen, blev belønnet med de prestigefulde Gyldne Palmer – palme d’Or – festivalens hovedpris.

Se den komplette liste over årets Cannes-vindere inde på festivallens officielle hjemmeside.

“Drive” udkommer i de danske biografer den 22. september, mens “Melancholia” allerede kan ses fra og med den kommende torsdag.

Se også: Filmz TV: Interview med Nicolas Winding Refn.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#21 Bruce 12 år siden

Bobogol (20) skrev:
Jeg savner, at man ser nøgternt på det. At filmen er god udelukkende fordi det er Malick.


Jamen hvad er så nøgternt? :) Er en positiv oplevelse af Mallicks film ikke nøgtern, fordi du har haft en negativ? Selvfølgelig er der da fanboys på alle hylder også indenfor art film, men jeg vil nu mene, at argumentation er en første god indikation på en nøgtern oplevelse ... som selvfølgelig godt kan være fabrikeret :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#22 Bobogol 12 år siden

Bruce (21) skrev:
Jamen hvad er så nøgternt? :) Er en positiv oplevelse af Mallicks film ikke nøgtern, fordi du har haft en negativ? Selvfølgelig er der da fanboys på alle hylder også indenfor art film, men jeg vil nu mene, at argumentation er en første god indikation på en nøgtern oplevelse ... som selvfølgelig godt kan være fabrikeret :)


Jeg kan godt følge dig, og jeg er også enig med dig.
Jeg er nu heller ikke så negativt stemt over for filmen, som jeg måske giver udtryk for. Der er flotte passager og god instruktion. Men noget mesterværk er den ikke imo.
Gravatar

#23 Bruce 12 år siden

Bobogol (22) skrev:
Men noget mesterværk er den ikke imo.


Det synes jeg heller ikke ... endnu :)
Alle har et fradrag, Helle hun har to ... Helle ... havets tournedos
Gravatar

#24 Lord Beef Jerky 12 år siden

#20 Jeg kan jo kun tale for mig selv, og jeg synes The Tree Of Life er mandens bedste film til dato. Jeg synes til gengæld ikke at alle hans film er geniale... The New World er i mine øjne kun en god film =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#25 Bobogol 12 år siden

Lord Beef Jerky (24) skrev:
#20 Jeg kan jo kun tale for mig selv, og jeg synes The Tree Of Life er mandens bedste film til dato. Jeg synes til gengæld ikke at alle hans film er geniale... The New World er i mine øjne kun en god film =)


Ja, New World er okay. Thin Red Line er mesterlig!
Gravatar

#26 Lord Beef Jerky 12 år siden

#25 Det var også min favorit før Tree Of Life.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: