Nicole Kidman skal producere og spille hovedrollen i filmatiseringen af Chris Cleaves roman “Little Bee”, der laves af BBC Films.

Filmen omhandler et skæbnesvangert møde på en strand i Afrika, hvor den 16-årige forældreløse Little Bee fra Nigeria møder et britisk par, som har forvildet sig væk fra deres feriested.

Manuskriptet til “Little Bee” skrives af Shawn Slovo, der tidligere har været manuskriptforfatter på bl.a. “Captain Corelli’s Mandolin” og “Catch a Fire”.

Nicole Kidman var senest biografaktuel i Baz Luhrmanns “Australia”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: