20th Century Fox står klar til at påbegynde optagelser på fortsættelsen til deres gyser-krydsning “Alien vs. Predator”, og nu foreligger der nye rygter omkring, hvad man kan forvente af den nye film.

En af medlemmerne på filmens artwork-hold har rapporteret til IESB, at “Alien vs. Predator 2” angiveligt skulle ligge sig historiemæssigt mere op ad James Camerons “Aliens” end den første “AVP”-film”. Desuden skulle der være lavet designs til en række nye Aliens i den nye film.

Desuden forlyder der rygter omkring en tredje “Predator”-film efter “AVP2”, eftersom planerne for en “Alien 5” faldt igennem. Kilden kan i mellemtiden benægte de tidligere rygter omkring at The Rock eller John Cena skulle overtage rollen som Dutch, Arnold Schwarzeneggers figur i den første film.

Dog skulle filmselskabet efter sigende have Sylvester Stallone i kikkerten til at gå op imod en ny Predator i den tredje film.

Filmsiden IESB påpeger, at eftersom intet omkring en mulig “Predator 3” er bekræftet, skal kildens rapport betragtes som det den er; et rygte.

“Alien vs. Predator 2”, der har undertitlen “Survival of the Fittest”, instrueres af Greg og Colin Strause og får premiere i amerikanske biografer 21. december, 2007.



Vis kommentarer (47)
Gravatar

#31 metabolid 17 år siden

forresten det med at avp mere ligner en demovideo i effekter er vel tilsigtet for at probe stemningen for egentlige store produktioner i dette regi.
Gravatar

#32 filmz-Bruce 17 år siden

#29 Jeg så tidligere Alien som værende det absolut ypperste der nogensinde er produceret indenfor monster genren. Scotts flair for det visuelle kombineret med HR Gigers maniske visioner er ren filmhistorie.

Når man gennemser ekstramaterialet til filmen, hvilket arbejde og fantasi man bl.a. har lagt i at lave spaghetti/John Hurt scenen for at få det til at virke på film og så ser det, undskyld mit franske, lort man kan lave med CGI 25 år senere, ja, så er den stakkels alien blevet godt og grundigt voldtaget.

En ting er de second rate punks, som får lov og bruge Alien universet som legeplads for deres teenage MTV fantasier, en anden ting er, at man kan IKKE lave alien via CGI! Det har ikke og vil ALDRIG komme til at virke!!!

Scott bankede sin hånd gennem kulisserne under optagelserne. Han ville IKKE have, at producenterne skulle bestemme over hans vision. Idag sætter man hjemmevideo nørder til at filme, som ingen visioner har, andet end dem de får fra videospil.

Så nej. Jeg tiltror ikke Strause brødrene noget. At lave noget som virker visuelt er intet. Det viser vor tid, med CGI tydeligt. Vi vælter os film, der er visuelle udstyrsstykker, men 95% udspringer ikke fra en instruktørs originale visioner, men af påvirkninger fra den laveste popkultur. Der er kommet flere snapse, men de smager bare af vand :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#33 runehansen76 17 år siden

#32 - fanme et godt indlæg!! well said!
www.JudasKiss.dk
www.FaceBook.com/runehansen76
Gravatar

#34 metabolid 17 år siden

#32 Absolut(vodka:)) enig. Men det materiale Scott fik at arbejde med engang i midten af halvfjerdserne var (heller) intet andet end en vaskeægte B-rumhorrorfilm, der næsten var dømt til at blive en fiasko. Årsagen til det blev det sublime mesterværk det var og stadig er, var hans geniale tilgang til projektet og et par enkelte tilfældigheder, herunder Giger og et par andre twists i produktionen, der fik det hele til at gå op i en højere enhed.

Nåmen nok om det. Alt ialt fantastisk og jeg giver dig fuldstændigt ret i at cgi aldrig kan erstatte the real thing, kun hjælpe til. En helt anden ting er, som du selv er inde på, at cgi desværre har taget kontrollen og der er de sidste 10 år lavet tonsvis og bunker af form uden indhold og det er, for mit og formentlig andres vedkommende, ikke til at holde ud. Men jeg fornemmer en vis træthed i publikum når man læser debatter, reviews, forummer etc rundt omkring. Folk er virkelig ved at få nok at film der ser ud som og næsten er computerspil. I den sammenhæng mener jeg også, at franchisen er blevet misbrugt i den grad. Dog mener jeg der skete det med 3eren, at den allerede der var ved at køre galt og det kan til dels have noget at gøre med at hive en purung spillefilmsdebutant der kun havde lavet musikvideoer ind i et projekt vor manuskriptet ikke engang var på plads under optagelserne.

Men ok Ridley Scott havde heller ikke lavet andet end reklamefilm (masser af form igen) og en enkelt spillefilm før Alien (1979). Så det med at affeje hele avp projektet pga en demovideo, er vel som at sige, at Cameron ikke skulle lave The Terminator eller Aliens, fordi han lavede Piranha part two. Hvem ved hvad der sker i produktionen på den nye avp? Måske har Strause brødrende sat sig for at lave noget originalt, som vil komme bag på mange ligesom de første to Alien film, det ikke til at sige, kun håbe på. Jeg mener nu når skaden er sket med avp kan vi da ligeså godt få det bedste ud af det, for 1979 kommer aldrig igen, men jeg giver dig inderligt ret, årgangen var god - rigtig god endda - cheers :)
Gravatar

#35 filmz-Bruce 17 år siden

#34 Helt enig i, at Alien begyndte at ryge af sporet tidligere. Der reddes en del i Quadrilogy cuttet på 3'eren, men theatrical cut var godt nok ringe. 4'eren. Tja, der var elementer i Jeunets film jeg virkelig godt kunne li', men det blev aldrig helt godt, især slutningen.

Man kan absolut ikke klage over Strause brødrenes erfaring indenfor "visual effects" og måske burde man give dem "benefit of the doubt". Men jeg tror bare ikke på det. Allerede med AvP viste Fox deres despekt (disrespekt hehe) overfor Alien franchisen. De ville ikke vente på at Ridley Scott og Cameron fandt på noget (der var faktisk overvejelser igang), de ville udnytte, at de havde en cashcow ventende og så tager man da bare Paul WS. Anderson. Han er billig, hans film stinker, men den sidste nød er ikke født, som ser hans film, så de tjener sig stort hjem igen.

Nu er status så, at Alien monsteret er reduceret til dårlig CGI og merchandise i Toys'R'Us. Der er intet mystisk eller mytisk mere over væsenet. Det har man pillet af, ved at smide den i bås med fucking Predator pga. et videospil. Jo, jeg synes Predator var underholdende i sig selv, men det er teenage våde drømme, som får en sådan vision til at gå i opfyldelse. "Orv hvor kunne det være fedt hvis..." Ih ja, skide fedt og så kan Bond møde Bourne og så kan Lassie møde Benji. Gab. Der er intet konstruktivt i dette. Det er børnehave fantasier, man vil bygge et plot op omkring.

Skal man sige noget til Strause brødrenes fordel, så er det, at de ikke kan gøre det værre end den sidste film. Det lader sig ikke gøre. Men jeg er færdig. Jeg vil hellere bibeholde mindet om den mest fantastisk horrorfilm i de mest skumle settings, jeg nogensinde har set, med det værst tænkelige monster of all times, end se Alien Legacy blive reduceret endnu engang til Alien Idiocrasy :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#36 dolphinfriendly 17 år siden

#35 Well spoken indeed. Det ér nemlig som om teenage wet dreams scenarierne i flere tilfælde har overtaget, noget som godt kan overses på tegneserie når Batman og Superman mødes. Efter min mening er det dog med til at forvaske den oprindelige essens via overdreven re- og masseproduktion (for at sige det Benjamin'sk :) af "profiler" der har skabt et spændende univers i sig selv. Når to sådanne profiler (såsom Alien og Predator) mødes, forvaskes mytologierne fuldstændig for at skabe baggrund om et uhørt og komplet tåbeligt actionbrag - som det vi så med AVP.

Hvis der kunne blive bidraget til universet på den fede måde, var det jo ganske fedt. Men istedet er
aliens træningsslaver for predators - der iøvrigt er nærmest happy go like fellas overfor mennesker når det kommer til stykket. Den sidste predator som kællingen til slut får hjælp af, er jo lige til at nusse bag øret med dét store Johnny Reimar smil.

Derfor ser jeg jo frem med længsel til "The Thing" prequel, der forhåbentlig munder ud i en "All Space Monsters Clash"...:)

Gravatar

#37 metabolid 17 år siden

#35 Allerede i 1997 forsvandt,for mig, det sidste spor af mystikken og den mytiske stemning omkring det oprindelige univers (1-2 især og 3eren til dels). Jeunets forslag var et spændende tiltag og en flot produktion på mange måder, men uhyggen udeblev og den store oplevelse blev forvansket af halvflad humor og unødvendige kommentarer blandet med mangel på motiv og handling, så filmen til slut fremstod som noget af en visuel fristil for folk der bare ville se en middelmådig scifi-thriller. Der stod jeg for alvor af if forhold til tidligere tiders storhed og var klar over at det nok ville ende sådan.

Da jeg første gang hørte om avp var jeg, ligesom så mange andre, målløs og ærgelig over den drejning hele foretagenet havde taget. Og det især fordi, på det tidspunkt var der, som du skriver, tiltag igang der i virkeligheden ikke kunne blive mere spændende, nemlig en evt. coproduktion mellem Scott og Cameron(!!!!!!suk).

Det ville i den grad have været ubeskriveligt interessant, og en, tror jeg, tilbagevenden til den oprindelige seriøsitet og mystik der engang kendetegnede denne mere eller mindre ramponerede franchise. øvøvøv og nu har vi så avp halløjet kørende og det er klart dårlig stil, men jeg kan ikke se det skulle være en hindring for at lave et brag af en film alligevel, selvom alene titlen Alien versus Predator kun kan appellere til en bumsebefængt klump af hormoner der intet har fattet omkring de oprindelige idéer og som kun går i biografen for at se deres latterlige favorit-monster gå i ringen og få bank.

Det er derfor jeg virkelig håber på Strause brødrende vil mere end det, for jeg kan umuligt se, at fox har interesse i at lave to ens film i træk, selvom de alligevel et godt stykke tid efterhånden, har været totalt ligeglade med de mange fans af de oprindelige film, der totalt fornægter det der sker lige nu og det tror (håber) jeg de egentlig godt er klar over.
Gravatar

#38 filmz-Bruce 17 år siden

#37 Man kan kun blive positivt overrasket :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#39 natterjack 17 år siden

#7 - Predaliens findes da allerede. Er bl.a. med i AvP spillene, så der er mere end nok at tage af uden at lave nye slags.
Gravatar

#40 filmz-Business Monkey 17 år siden

For hvad jeg mener med designerflop, så se her Celtic Predator
Den er bare overdrevet på en måde i forhold til de "originale" fra Predator 1 & 2. (Der er selvfølgelig tale om, at den fra 2'eren også blev lavet om, men havde blot små variationer, og kun disken som våben var ny.) Den er overdrevet på en måde kun små børn ville kunne lide - the bigger the better...

Så vil jeg gerne pointere ellers at AvP conceptet er fra Dark Horse tegneserierne, der lægger meget mere stemning op omkring hvad der sker. Jagtsystemet med alienæg er taget derfra, men det virker bare meget bedre.
Også den "feministiske" idé om at kvinden faktisk kan noget med predators er taget fra tegneserierne, men der fungerer den bare meget bedre fordi kvinden hele tiden må gøre sit bedste for at leve op til de overarrogante og totalt kyniske predators. Ingen blødsødenhed i tegneserierne.
Derudover er der ingen rigtige helte i tegneserierne, hvilket også er ret fedt, da den totalt undgår arketyperne.

I mine øjne er Aliens (toeren) allerede konceptionelt set en falliterklæring, (den oversimplificerer det mystiske fra Alien ved at lave disse mystiske skabninger fuldstændigt om til myrer), men holder stadigvæk RIGTIGT langt over standarden.
Treeren er stadigt ikke færdig i mine øjne, men slutter ædelt ved at sige stop. (den erkender ligesom, at man ikke kan malke den længere)
Fireren... Jamen... Udvinde menneskelig DNA fra smeltejern?! Aldrig i livet!
Du skal ikke nationalisere kulturen, men kultivere nationen!

http://www.zentropa.dk/videohilsen/

Skriv ny kommentar: