Efter at have holdt både kortene og traileren tæt ind til kroppen har Paramount Pictures nu officielt udsendt den medieomtalte teaser-trailer til J. J. Abrams’ hemmeligholdte monsterprojekt, der foreløbig går under datotitlen “1-18-08”. Teaseren kan ses online i almindelig QuickTime og i High Definition hos Apple.

Den stadig detaljesparsomme “1-18-08” handler om et angreb på Manhattan af et parasitlignende kæmpemonster, oplevet gennem en lille gruppe chokerede mennesker, som er fanget i katastrofen.

Filmen, der har gået under arbejdstitlen “Cloverfield”, instrueres af Matt Reeves og produceres af Abrams, der står bag succeserierne “Lost” og “Alias”. Manuskriptet er lavet af Drew Goddard, der har arbejdet sammen med Abrams på “Lost”.

På rollelisten finder man Michael Stahl-David, Odet Jasmin, Mike Vogel og Lizzy Kaplan.

En mystisk teaser-side til filmen med uforklarlige fotografier er desuden gået online på 1-18-08.com.

Premieren på “1-18-08” er ligesom titlen sat til 18. januar, 2008.



Vis kommentarer (46)
Gravatar

#41 icetea 16 år siden

#36

Han nævner jo ingen spoilers fra serien? Vi diskuterer da også slutningen på Alias, kan ikke se det helt store off-topic i det, da J.J Abrahms jo har være tmed til at lave alle de serier vi snakker om.
Gravatar

#42 Bohemian 16 år siden

Ser meget interessant ud, glæder mig til at se hvad det ender med det her.

Synes faktisk denne trailer er lidt uhyggelig med den der brølen.
Free in serenity.
Gravatar

#43 Bony 16 år siden

#32 - Jeg fatter så bare minus af den puzzle der..
Nyeste anmeldelse: "The Thin Red Line" : http://bonysblog.wordpress.com/
Gravatar

#44 filmz-B|aze 16 år siden

Hader quicktime...kan ikke se i fullscreen og kan ikke downloade
"Too wierd to live, and too rare to die"
Pas på! Jeg har sort telt i camping!
Gravatar

#45 duuk74 16 år siden

And they will come upon the earth only after the skies rain down fire and the very earth itself is made to shake and the great cities of men fall into ruins. Their plans are set and their purpose is clear; they come for war."

Mit bud er enten noget bibelsk, eller noget fra Cthulhu mytologien
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#46 icetea 16 år siden

#44 Haha me2, har droppet Quicktime for længst, bruger det kun hvis det er stærkt nødvendigt, ellers finder jeg trailerne på YouTube.

Skriv ny kommentar: