Efter at have været i støbeskeen så længe, at mange fans efterhånden var begyndt at tvivle på, om projektet nogensinde ville blive en realitet, har George Lucas netop kunne offentliggøre, at optagelserne til den længe forsinkede fjerde “Indiana Jones” film påbegyndes til næste år med Harrison Ford tilbage i den populære rolle.

”Det kommer til at blive helt fantastisk. Den bliver den bedste af dem alle,” udtaler Lucas, som kan fortælle, at han og Steven Spielberg for nylig færdiggjorde manuskriptet til filmen.

Den fjerde film i sagaen om den eventyrlystne arkæolog har været under udvikling gennem de sidste ti år med adskillige manusforfattere inde over, men har nu endelig fået fastsat en premieredato til maj måned i 2008.

Lucas vil dog ikke afsløre nogle plotdetaljer omkring “Indiana Jones IV”, der heller ikke endnu har fået annonceret en undertitel, men den 62-årige filmskaber kan dog røbe, at filmen vil inkludere nogle meget interessante mysterier.

De nøjagtige lokaliteter til optagelserne er endnu ikke fundet, men en del af filmen vil blive optaget ved studierne i Los Angeles.



Vis kommentarer (53)
Gravatar

#51 filmz-Orion 17 år siden

#29 Tak for rettelsen, kunne simpelthen ikke huske om det skulle staves med "j" eller "g".
"...and those black eyes roll over white..."
Gravatar

#52 PredatorX 17 år siden

Nu må man så håbe på, at John Williams ikke stiller skoene inden filmen er færdig gjort.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#53 Patriarch 17 år siden

amen!.....
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”

Skriv ny kommentar: