Instruktøren og manuskriptforfatteren Paul W.S. Anderson kan i et interview fortælle lidt om nogle kommende DVD-udgaver af to af hans film.

Hans stort opsatte “Alien vs. Predator”, som udkommer i slutningen af januar på R1-DVD, vil bl.a. indeholde en ny åbningssekvens.

Anderson siger: “I ‘AvP’ havde jeg oprindeligt skrevet en anderledes åbning. Det begyndte i 1904, 100 år før hoveddelen af filmen finder sted. Og det var virkelig en interessant åbning, og vi havde brugt ret mange penge på at lave den, men når man så den hele film, virkede det som om den havde for mange begyndelser, fordi det var i rummet, så var det i Mexico, så var det i New Mexico, så var det på et isvandfald. Det virkede bare som om, at der var én for mange, så vi besluttede os at fjerne den ene. Men når man ser den på den udvidede version på DVD’en, er jeg glad for at vi fik muligheden for at vise det for publikum, fordi det er noget, som vi virkelig kunne lide.”

Desuden kan instruktøren fortælle, at der også vil være et kommentarspor på filmen med ham selv sammen med skuespillerne Lance Henriksen og Sanaa Lathan.

Endvidere kan Anderson bekræfte, at han planlægger en special edition af sin populære sci-fi gyser “Event Horizon”, som vil inkludere slettede scener.

”Når jeg ser tilbage på den film, var der ting som vi fjernede, og som jeg tror ville være bedre klippet tilbage i den. Paramount har solgt så mange DVD’er af den, at de har tilbudt at lave den helt store ‘du-kan-klippe-scenerne-tilbage-og-vi-betaler-for-at-få-den-optimeret-og-alt-det’ version. Problemet har faktisk været at finde al materialet, fordi det var ret længe siden, så vi overvejer stadig om det vil give mening at lave et director’s cut, eller om vi blot skal inkludere en masse slettet materiale med seperate kommentarspor, der forklarer hvorfor scenen blev fjernet og hvor den skulle have været. Eller vi kan måske lave en branching-version af DVD’en, så man kan se hvor de scener skulle have været placeret.”

Udgivelsen af “Event Horizon: Special Edition” er planlagt at udkomme engang i 2005.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 filmz-gimleno1 19 år siden

#10 Ja, ved det godt...du tænker på "Bloodline", men syntes sgu ikke rigtigt Hellraiser filmene siden #3 var været specielt fede...never mind, det er en anden snak...og nu var "Hellraiser i rummet" jo så også ment som en joke ;-)
..my hovercraft is full of eels..
Gravatar

#12 Confused101 19 år siden

#11 Sandt. Det faldt bare lige i øjet.
Gravatar

#13 filmz-incubus 19 år siden

EH i SE må da helt klart hjem til samlingen... det lyder godt nok som rigtig gyserguf!
"I'm gonna say the same thing any man with two penises says when his tailor asks him if he dresses to the right or left."

Skriv ny kommentar: