Så skete det endelig. Den populære britiske dukkeserie om “Postmand Per” får nu en spinoff-serie, hvor det joviale postbuds trofaste sidekick, katten Emil, nu omsider får hovedrollen, efter i et kvart århundrede at have levet i skyggen af sin postomdelende ejer i den røde bil.

I modsætning til det originale shows stop-motion animation, vil den nye serie, kaldet “Guess with Jess” (“Gæt med Emil”), benytte sig af computeranimation. Serien, som er tiltænkt småbørn, vil blive vist på BBC fra 2008.

“Gæt med Emil” vil følge Pers sort/hvide katteven, som i showet for første gang vil være i stand til at snakke. Desuden vil der i kølvandet følge en legetøjsserie dedikeret til den lille missekat.

“Postmand Per” dukkede første gang op på BBC i 1981 og er siden blevet solgt til mere end 100 lande.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Riqon 18 år siden

Postman Pat. Psychopat.
Kører rundt med sin lille grimme kat.
Kører rundt med bomber, sprænger børn i stumper.
Postman Pat er en meget venlig mand.
The only way to beat a troll is to not play their game.

Skriv ny kommentar: