Skal man have sit bagland i orden for at klare sig gennem livet? Mille på 17 år har et noget broget bagland. Hendes mor er alkoholiker og Mille bor derfor på en ungdomspension, hvor hun fordriver tiden med at hænge ud med sin hårdkogte kæreste Kenny, ryge hash, gå i byen og arbejde i en bager. For Mille har livet derfor aldrig været kendetegnet ved omsorg, tryghed og regelmæssig skolegang, men i stedet har det systematisk tildelt hende såvel psykiske som fysiske slag. Det bliver man hård af. Men man bliver også sårbar. Og det er dette paradoks “Bagland” skildrer. Resultatet er en hudløs, usentimental, barsk men heldigvis også kærlig fortælling om en svigtet ungdom langt fra Strandvejens glitterfacade og forkælede unge.

“Bagland” åbner lige på og hårdt med Mille i heftig diskussion med lederen på ungdomspensionen. Der ligges ikke fingre imellem på institutionen, og tonen er rå mellem personalet og de unge. Mille og Kenny vil gerne væk derfra, og det lykkedes Kenny at skaffe en lejlighed i det noget mistrøstige kvarter i Folehaven, Hvidovre. Dagen inden de flytter ankommer Sami til ungdomspensionen. Han er den veritable modsætning til Kenny, ikke alene er han sort, lytter til hiphop og rapper i undergrundsgruppen “Attituderne”, han er også langt mere blød og tænksom end Kenny. Da Mille efterhånden indser, at Kenny synker ned i en sløv og ligeglad tilstand som konsekvens af hash, Playstation og guldøl, drages hun uundværligt af Samis selskab.

Det bliver starten på en turbulent periode for Mille, hvor hun splittes mellem længslen efter den bekræftelse og fremtid Sami – og det helt nye miljø han omgås i – kan give hende, og snerten af kærlighed til Kenny, der på trods af sine aggressive adfærd og tåbelige opførsel, viser sig at have store følelser i klemme over for Mille. Samtidig må Mille passe sin alkoholiske mor, der er ligeså hjælpeløs som Mille er viljestærk. For Mille har på trods af modgang og en rå facade et stort hjerte, en spirende retfærdighedssans og en overvældende ømhed for sine medmennesker.

Stephanie Leòn spænder i rollen som Mille over en Sidse Babettsk fandenivoldskhed og en Trine Dyrholmsk sårbarhed og er alligevel sin helt egen. Hun er helt uvurderlig og uovertruffen i den svære balancegang mellem sej chick og svigtet teenager og formår med sin præstation, som i øvrigt blev belønnet med en pris for bedste skuespillerinde på Copenhagen Film Festival, at slå sit navn fast som et meget stort talent.

I det hele taget er karaktererne og miljøtegningen filmens stærkeste kort. Der skydes on-location i København – og det er ikke på de fashionable cafeer. Lydsporet med bl.a. Swan Lee er dansk når det er bedst og sex reduceres ikke længere til noget med blot at se en smuk navle. Med andre ord pyntes der ikke på virkeligheden i “Bagland”, og filmen bliver dermed et af de bedste og måske også eneste bud i årevis på et socialrealistisk ungdomsdrama, der ikke blot skildrer samfundets sociale bagside men heldigvis også gør det på de unges præmisser.