Robert Zemeckis er i gang med at forberede sin kombinerede liveaction og computeranimerede filmatisering af klassikeren “Beowulf”. Men nu forlyder det at projektet også vil blive lavet i 3D og vist i udvalgte 3D-biografer.

Filmen vil benytte sig af samme performance-capture teknologi som Zemeckis brugte til at lave “Polar ekspressen”. Det betyder, at filmens skuespillere, i form af Angelina Jolie, Ray Winstone, Crispin Glover og Anthony Hopkins, vil komme til at fremstå i 3D.

Manuskriptet er lavet af Neil Gaiman og Roger Avary og er inspireret af det originale engelske digt fra det 9. århundrede, der omhandler helten Beowulf, som rejser til Danmark for at hjælpe med at besejre et monster ved navn Grendel.

Filmstudierne bag “Beowulf”, Paramount Pictures og Warner Bros. Pictures, forventer at filmen vil blive vist i mere end 1000 såkaldte Real-D biografer, samt i andre 3D biografer (som fx IMAX). Dette vil formentlig gøre filmen til den største udgivelse af en 3D-spillefilm nogensinde.

3D-versionen vil have premiere samme dag som den normale version i USA, 16.november 2007.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Yoda 17 år siden

Den kan under alle omstændigheder ikke blive andet end bedre end Graham Bakers 1999 udgave med Christopher Lambert som Beowulf - føj for en stinker....
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#2 gi-jones 17 år siden

Jeg håber sgu de har udviklet den teknik lidt siden Polar Express, for den havde sgu et underligt udtryk.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#3 armadillo 17 år siden

Steven Segal i 3D! :D
Gravatar

#4 NightHawk 17 år siden

# 1 -

Og dog, så havde den nu alligevel sin helt egen charme, selvom vi sagtens kan blive enige om, at Chistopher Lambert er mere til grin end cool med sit afblegede hår og diare ansigtsudtryk! ;)

Her et par billeder af Lambert som helten Beowulf :

http://www.beyondhollywood.com/moviepics/beowulf1....

http://www.beyondhollywood.com/moviepics/beowulf11...

Og med charme henfører jeg dels til Rhona Mitra, (nice kavalergang) :

http://www.beyondhollywood.com/moviepics/beowulf10...

http://www.beyondhollywood.com/moviepics/beowulf4....

Samt diverse SFX - her edderkoppekvinden og den besynderlige borg :

http://www.beyondhollywood.com/moviepics/beowulf2....

http://www.beyondhollywood.com/moviepics/beowulf12...

Jeg får sgu helt lyst til at se den igen!

Kan fås billigt her, hvis nogen sku' få lyst til et godt grin :

http://www.axelmusic.dk/productDetails/57061417428...
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."

Skriv ny kommentar: