Michael Bay afslørede fornyligt at Sam Rockwell (“The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”) er i forhandlinger om at spille hovedrollen i det kommende remake af gyserfilmen “The Hitcher” fra 1986.

I den originale film spiller C. Thomas Howell en teenager, der samler en helvedes blaffer op (Rutger Hauer), der viser sig at være seriemorder, som plager hovedpersonen ved at inddrage ham i hans forbrydelser.

Dave Meyers, der er garvet musikvideoinstruktør, instruerer filmen, der skrives af Jake Wade Wall. Michael Bay er sammen med andre tilknyttet som producer på projektet, sammen med folkene bag andre remakes, som “The Texas Chainsaw Massacre” og “The Amityville Horror”.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 NightHawk 18 år siden

# 19 - den originale "The Hitcher", er så creepy og godt spillet og trods alt kun fra 86. Så helt enig i at der absolut ikke er nogen grund er til at opgradere den.

Og så havde jeg aldrig troet at man skulle se en af de bedste unge skuespillere som Sam Rockwell i et remake. Det er under hans niveau, syntes jeg, at han går ned af rangstien filmmæssigt og samtidigt skal prøve at overgå C. Thomas Howell, suveræne præstation.

Man har set hvor galt det ku gå fx, da Vince Vaughn prøvede kræfter med Anthony Perkins rolle, i "Psycho". Der er vist ikke nogen der er uenige i at det var temmelig tamt og kikset. Godt for Vaughn at han så havde en god ven i Jon Favraue, der fik ham tilbage hvor han hører hjemme via "Made", hvor Sam Rockwell forøvrigt også optræder i en lille role som bøsset piccolo. ku godt være en god ide at Rockwell finder Favraue's nummer frem efter premieren på "The Hitcher-2005".
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."

Skriv ny kommentar: