William Hanna og Joseph Barberas populære tegnefilmsserie “Scooby Doo”, der har kørt over tv-skærme i 35 år, har fået sig en plads i Guinness Rekordbog, da der nu har været flere episoder af serien om den talende og evigt sultne Grand Danois end nogen anden tegnet komedieserie.

Rekorden tilhørte tidligere “The Simpsons” med 335 episoder, men pladsen er nu blevet overtaget af den elskelige hund, der i serien nu er oppe på hele 350 afsnit. Serien har i de seneste år også afspundet to live-action film bygget på de kendte figurer.

Tegnefilmen om Scooby og hans mysterieløsende venner, Fred, Daphne, Velma og Shaggy, er blevet vist i 160 lande.

Andre populære tegnefilmsserier, der har kørt i længere tid, tæller bl.a. “Tom og Jerry” med 209 episoder og “The Flintstones” med 166 episoder.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#11 filmz-ssboisen 19 år siden

big deal... når season 16 af simpsons (der starter 7. nov. i usa) er færdig engang omkring maj-juni så er der 351 afsnit af simsons :)
Gravatar

#12 inflector 19 år siden

Har altid hadet den lade køter, få den væk!
selfimprovement is masturbation
Gravatar

#13 filmz-Horn 19 år siden

#12, Nemlig ja!
_
Den der glemmer historiens gang,
er forevigt dømt til at gentage den.

Skriv ny kommentar: