IGN Movies kan præsentere den helt nye trailer til den ventede filmatisering af computerspillet “Hitman”, der har Timothy Olyphant (“Die Hard 4.0”) i titelrollen som den skaldede og effektive lejemorder, Agent 47.

Agent 47 er en yderst eftertragtet lejemorder, hvis stærkeste våben er hans mod, snarrådighed og den enorme stolthed, han sætter i sit arbejde. 47 er både de sidste to numre i stregkoden, han har tatoveret i nakken, og hans eneste navn. Men 47 finder snart sig selv i den forkerte ende af skudlinjen, da han bliver fanget i et politisk magtspil.

Lejemorderen jagtes derfor både af Interpol og det russiske militær gennem Østeuropa, mens han må forsøge at finde ud af, hvem der forrådte ham, og hvorfor de forsøger at sætte ham ud af spillet. Men kilden til lejemorderens største fald bliver muligvis hans underbevidste samvittighed og uvante følelser, der vækkes af en smuk pige med ar på krop og sjæl.

I filmen finder man desuden Dougray Scott, danske Ulrich Thomsen, Robert Knepper, Olga Kurylenko og Michael Offei.

Filmen får premiere i amerikanske biografer 12. oktober, og danske biografgængere får mulighed for at få “Hitman” på kornet fra 16. november.



Vis kommentarer (27)
Gravatar

#21 Outbound Sith 16 år siden

Bortset fra den kvalmende voice-over og den lidt for overdrevne brog af slooooowmootiooon er det en okay trailer.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#22 mar16 16 år siden

tror det ville være bedre hvis de lavede en thriller istedet for en actionfilm. historien er fin, men kællingen ødelægger som altid det hele. det ikke kønsdiskriminerende ment, men vi lever jo i en ny tid. hvad der virker diskriminerende derimod, er at kvinders eneste rolle i film som denne, er at være i vejen. ville det ikke være rart med en rigtig kvindelig helt? en som ikke er i stramme lederbukser eller pløkker tankeløst omkring sig i sin top? en som rent faktisk bidrager historien med noget brugbart og ikke-frustrerende? jeg har ikke tænkt mig at finde en skammel og holde en tale, men det ville være rart at se noget nyt. som ikke kun bidrager med andet end et kønt fjæs.
Gravatar

#23 filmz-bullettooth 16 år siden

Ripley og Sarah Connor..... de eneste kvindelige helte!
--------- for rent ---------
Gravatar

#24 mar16 16 år siden

23#
huskede du at tælle clarice fra ondskabens øjne med?
Gravatar

#25 filmz-bullettooth 16 år siden

....joohhh men vil ikke helt sammenligne dem....
--------- for rent ---------
Gravatar

#26 vapor 16 år siden

Den ser bedere ud en jeg havde forventet. Glæder mig til at se den.
Gravatar

#27 Zabriskie 16 år siden

Ja, jeg synes sgu det ser nice ud. Ave Maria.
Le temps détruit tout

Skriv ny kommentar: