Sci Fi Channel har udsendt en ny trailer til “Stargate Universe” – deres nye tv-serie, der bygger videre på det populære univers om rejserne gennem stjerneporten. Traileren kan ses online hos SyFy.com.

“Stargate Universe” følger en gruppe soldater, videnskabsfolk og civile, der må forsøge at klare sig, da de bliver tvunget gennem en stjerneport, efter deres skjulte base kommer under angreb. De overlevende, som dukker op på det ældgamle stjerneskib Destiny – der for længst er forsvundet i det ydre rum – ledes af Dr. David Rush, som arbejder på at løse skibets mysterier og få gruppen hjem igen, men som også muligvis har skjulte motiver.

“Stargate Universe”, der også kaldes “SGU”, er den tredje serie i “Stargate”-franchisen, der blev baseret på Roland Emmerichs filmsucces fra 1994.

På rollelisten til serien, der beskrives som mørkere og mere dyster end sine forgængere, finder man bl.a. Robert Carlyle, Justin Louis, David Blue, Jamil Walker Smith, Brian J. Smith, Lou Diamond Phillips, Ming-Na, Elyse Levesque og Alaina Huffman.

“Stargate Universe” får premiere på Sci Fi Channel 2. oktober med et to timers langt premiereafsnit.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#21 filmz-KejserDK 14 år siden

Ud over den oprindelige Stargate film fra 1994, kom der i 2008 SG1 filmene: Stargate: The Ark of Truth og Stargate: Continuum. Men der er snak om at der skulle komme en Stargate atlantis film inden længe, så der er også lidt at glæde sig til...
Det eneste jeg ikke har i samlingen er den animerede serie som man ikke har hørt så meget om men kom ud i 2020: Stargate Infinity
Gravatar

#22 filmz-KejserDK 14 år siden

KejserDK (21) skrev:

Det eneste jeg ikke har i samlingen er den animerede serie som man ikke har hørt så meget om men kom ud i 2020: Stargate Infinity

Det er selvfølgelig 2002...
Gravatar

#23 filmz-Utyske 14 år siden

#18 -

Der er tre serier på dvd:

V: The Miniseries
V: The Final Battle
V: The Complete Series

"The Complete Series" er nok den du tænker på, kortere afsnit af knap så høj kvalitet som de to miniserier. :)
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#24 astor 14 år siden

hov! både V og SGU ser fede ud! yay!
Sorry, Quaid. Your whole life is just a dream...

Skriv ny kommentar: