Er du så vild med film, at du kan se dem nærmest uafbrudt? Så kan det være, at Skandinavisk Mesterskab i Filmkigning 2011 er noget for dig!

Hi-Fi Klubben afholder i samarbejde med SF Film for første gang konkurrencen i Danmark, hvor det gælder om at være virkelig udholdende, hvis man vil vinde fede præmier.

Konkurrencen går i sin helhed ud på at se film uafbrudt så længe som muligt uden at falde i søvn. Dette gøres sammen med to venner, der udgør ens hold. Hvis bare én fra holdet døser hen et øjeblik, har I alle tabt. Mellem hver film vil der dog være ti minutters pause, hvor man kan klare toiletbesøg, trække lidt luft osv.

Skandinavisk Mesterskab i Filmkigning 2011 afholdes 18. november kl. 16. Læs mere omkring tilmelding hos Hi-Fi Klubben. Mulighed for tilmelding åbnes senest 24. oktober.

Når man tilmelder sig, skal det dog samtidig gøres med en god begrundelse, da Hi-Fi Klubben blot vælger 18 forskellige hold, der skal dyste om præmierne.

Ender man ikke med at komme ind, eller hvis man blot har interesse i at følge filmkiggeriet Skandinavien rundt, så vil de forskellige hold kunne følges live via nettet.

Konkurrencen blev afholdt for første gang sidste år, hvor det dog kun var i Norge. Det vindende hold formåede her at se film i næsten 72 timer.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#31 wimmie 12 år siden

Grrr... Jeg må ikke være med (som om jeg havde meldt mig alligevel, hehe) :p
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#32 TP-DK 12 år siden

Det må næsten være obligatorisk at se nightmare on elm street filmene hvis man er med :P
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#33 Popeye 12 år siden

De skal vel se A Clockwork Orange...

Husk tændstikker og øjendråbber !
...and then some

Skriv ny kommentar: