Sultestrejkende iransk filminstruktør løsladt

I dag blev en glædens dag for Jafar Panahi, der efter mere end to måneders fængsling omsider blev løsladt. Den iranske instruktør gik fornyligt i sultestrejke i protest over hverken at have haft mulighed for at se sin familie eller tale med en advokat under hele fængslingen.

Panahi blev løsladt mod kaution og kan stadig risikere at skulle ud i en retssag pga. nogle fortsat dunkle anklager, som dog formodentlig har grund i hans støtte til oppositionspartiet samt hans films kritik af Irans styre.

Løsladelsen kommer efter internationalt pres, hvor bl.a. Juliet Binoche ved Cannes filmfestivalen passioneret støttede Panahi, hvilket blev fulgt af en forsvarstale fra Irans formodentlig mest internationalt kendte instruktør, Abbas Kiarostami, som udtrykte sin undren over, hvordan film kunne være en forbrydelse.

Panahi vandt i 1995 en pris ved Cannes for filmen “Den hvide ballon” og skulle have været en del af årets filmjury. Hans stol blev symbolsk holdt tom ved filmfestivalen.

Se også: Anholdt iransk filminstruktør påbegynder sultestrejke.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-Claudius 13 år siden

Godt at høre.
http://www.newsweek.com/2010/04/30/why-i-hate-3-d-and-you-should-too.html
Gravatar

#2 filmz-Bruce 13 år siden

Dejligt!!! Må det iranske præstestyre brænde op i deres eget helvede!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: