Ruby Rose forlod DC’s CW-serie “Batwoman” efter blot én sæson, og nu — over et år senere — deler hun forfærdende detaljer fra produktionen.

Gennem Instagram har Rose delt sine oplevelser med sine fans. Her retter hun sine anklager imod  seriens showrunner Caroline Dries, producerne Greg Berlanti og Sarah Schechter samt den tidligere formand for Warner Bros. Television Group, Peter Roth.

Roth anklager hun for upassende, seksuel opførsel over for unge kvindelige assistenter. Hun skriver direkte henvendt til Roth: “Usikker på om du forlod [positionen som formand] efter at være blevet forfremmet til den højeste position, fordi du ikke kunne stoppe med at få unge kvinder til at dampe dine bukser omkring dit skridt, imens du stadig havde disse bukser på, eller om du forlod [positionen som formand] efter at have pudset en privatdetektiv på mig, som du fyrede, så snart rapporten ikke passede din narrativ.”

Yderligere kritiseres Roth for at have presset Rose tilbage på settet blot 10 dage efter en operation i halsen, ovenpå en skade hun led under optagelserne af “Batwoman”.

I sine opslag fortæller skuespillerinden også, hvordan en medarbejder fik tredjegradsforbrændinger over hele kroppen, mens ingen på produktionen fik tildelt psykologhjælp efter at have set vedkommendes hud ‘falde af hans ansigt’. Derudover var hun den eneste til at sende den skadede blomster.

Anklagerne stopper dog ikke her. Produktionsassistenten Amanda Smith blev lammet under produktionen, men ifølge Rose skød CW uretmæssigt skylden på assistenten selv i stedet for at tilbyde hjælp.

Ikke mindst anklager Rose showrunner Caroline Dries for ikke at sætte produktionen på hold under Covid 19-pandemien, efter at andre CW-serier valgte at lukke ned. Det var netop i denne tid, at Smith blev skadet.

Efter den tidligere Kate Kane-skuespillerindes anklager har Warner Bros. Television Group udsendt en officiel melding:

“På trods af den revisionistiske historie, som Ruby Rose nu deler online med producerne, castet og holdet, netværket og studiet som mål, er sandheden, at Warner Bros. Television havde besluttet ikke at anvende muligheden for at ansætte Ruby til Sæson 2 af ‘Batwoman’ på baggrund af adskillige klager omkring arbejdspladsopførsel, som i stort omfang blev bedømt og håndteret privat af respekt for samtlige parter involveret.”

Sagen er med stor sandsynlighed langt fra ovre, og Roses anklager er i den grad både alvorlige og forfærdende.

Tredje sæson af “Batwoman” er netop gået i gang, så i tilfældet af at skuespillerindens anklager er sande, må vi håbe, at der er sket en ændring i kultur på CW-produktionen, og at der hurtigst muligt konsekvenser for de ansvarlige.

Du kan se og læse hele Ruby Roses historie i billederne nedenfor.

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede

Billede



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: