DreamWorks Pictures har nu lanceret endnu en spinoff-hjemmeside til deres kommende komedie “Tropic Thunder”. Denne gang er der tale om en officiel hjemmeside tilhørende den berømte filmstjerne Tugg Speedman (Ben Stiller).

På hjemmesiden kan man bl.a. læse mere om skuespilleren og se nærmere på hans tidligere filmbedrifter, der bl.a. tæller det roste drama ”Simple Jack” og scifi-actionfilmen ”Scorcher IV: Global Meltdown” – der hver især også har fået deres egen hjemmeside med trailer og synopsis.

Desuden kan man se nærmere på Speedmans yndlingsvelgørenhedsformål, The Panda Relocation Foundation, hvor han gennem sit arbejde for at redde de små pandaer er blevet udnævnt til årets pandaberømthed.

I “Tropic Thunder” er Tugg Speedman – sammen med en række andre store skuespillere – ved at optage den stort opsatte krigsfilm “Tropic Thunder” på en fjern ø, hvorefter de af uheldige årsager bliver tvunget til at blive de soldater, de skildrer i filmen.

DreamWorks kunne for nylig lancere en anden spinoff-side, der er dedikeret til dokumentarfilmen “Rain of Madness”, om en tysk filmskaber, som følger skuespillerne under optagelserne.

“Tropic Thunder”, der bl.a. også har Jack Black og Robert Downey Jr. på rollelisten, får biografpremiere 19. september.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 moulder666 15 år siden

LOL -

Tugg Speedman stars in what one critic called "one of the most retarded performances in cinema history."
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Skriv ny kommentar: