En filmatisering af det populære spil “Uncharted: Drake’s Fortune” har været på tegnebrættet i et godt stykke tid nu, hvor David O. Russell (“The Fighter”) var sat til at instruere, med Mark Wahlberg i hovedrollen som den eventyrlystne Nathan Drake.

Se også: David O. Russell dropper ud af “Uncharted”-filmatiseringen.

Russell droppede dog projektet, og derefter overtog Neil Burger (“Limitless”). Burger sagde, at Russells oprindelige manuskript ville blive droppet, og at de ville starte på et nyt, der skulle have været mere tro mod spilseriens tone og historie.

Burger er dog nu også hoppet fra af ukendte grunde. Han har dog skrevet under på at instruere en ny science-fiction-film, så det er muligt, at han bare mistede interessen, eller at filmstudiet ikke var interesseret i at vente på Burger.

Manuskriptforfatterne Marianne and Cormac Wibberley (“National Treasure”) er nu blevet hyret til at skrive et nyt manuskript, imens Sony Pictures er i gang med at lede efter en ny instruktør.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Kyllingebenet 11 år siden

Denne film bliver ikke til noget, heldigvis.
Gravatar

#2 Kviesgaard 11 år siden

Det lyder heller ikke for godt, når den ene instruktør efter den anden falder fra. Var det ikke ogdå det, der var problemet på Dune filmatiseringen i sin tid?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 Kyllingebenet 11 år siden

Jo det mener jeg, og det samme med Bioshock og Halo filmatiseringerne.
Gravatar

#4 elwood 11 år siden

Drop nu og lav den filmmatisering, jeg vil faktisk heller blot at de kom videre emd en National Treasure 3, ikke fordi jeg regner med mesterværks, men den serie er lidt min guilty pleasure, især den første.

Og jeg ved bare at med Uncharted filmen, vil jeg aldrig rigtig ku blive tilfreds, NT kan jeg godt acceptere flere ting fordi det er en helt anden præmisse, og jeg ved fra start af, det blot er popcorn koble hjernen fra.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#5 Lord Beef Jerky 11 år siden

Hver gang en instruktør hopper fra, daler projektet en smule i kvalitet ved næste offentliggørelse. Der er ikke mange skridt tilbage, før vi ender med en ny Uwe Boll film her.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#6 The Insider 11 år siden

Joss Whedon i instruktørstolen og Nathan Fillion foran kameraet - ellers er det ligemeget :-)
War. War never changes.
Gravatar

#7 Kruse 11 år siden

The Insider (6) skrev:
Joss Whedon i instruktørstolen og Nathan Fillion foran kameraet - ellers er det ligemeget :-)


DET ville jeg være helt klar på! :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#8 elwood 11 år siden

Det er jo drømmescenariet der aldrig vil ske suk...

8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#9 The Insider 11 år siden

True, true.
War. War never changes.
Gravatar

#10 Jimmbo 11 år siden

Det kunne helt sikkert blive nogle fede film, men de skal måske også overveje en ny skuespiller.

Skriv ny kommentar: