Anton Yelchin, der kan opleves i den kommende “Star Trek” samt “Charlie Bartlett”, er i forhandlinger om en rolle som den post-apokalyptiske kriger Kyle Reese i instruktørens McG’s nye “Terminator”-film, der tidligere gik under titlen “Terminator Salvation”.

Yelchin skal spille en teenage-udgave af Kyle Reese, manden, der i den originale “Terminator”-film blev sendt tilbage i tiden og endte med at blive blive far til verdensfrelseren John Connor. I “The Terminator” fra 1984 blev den ældre og mere erfarne Reese portrætteret af Michael Biehn.

Christian Bale har rollen som den nu voksne John Connor i filmen, der produceres af Halcyon Co. og har fået fastsat en premieredato i maj, 2009.

Samtidig kan filmselskabet afsløre lidt mere omkring nogle af detaljerne i den nye “Terminator”-film, der planlægges som den første i en ny trilogi om frihedskæmperen John Connor i den fremtidige kamp mellem menneskeheden og det maskinstyrede Skynet efter atomholocaustet:

I filmen er Reese en af de børn, som overlever de frygtelige atomangreb og som bliver venner med den mystiske Marcus (Sam Worthington), der angiveligt er en tidlig udgave af den Terminator-cyborg, der i de foregående film blev spillet af Arnold Schwarzenegger.

Desuden er det blevet bekræftet, at effektguruen Stan Winston også vil vende tilbage for at stå for makeup-effekterne. Winston vil dermed have arbejdet på alle “Terminator”-filmene.

Paul Haggis har også været i forhandlinger om at komme om bord på projektet for at arbejde på manuskriptet.

Produktionen på filmen er sat til at gå i gang i begyndelsen af maj.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 filmz-Villert 16 år siden

Christian bale? Det lyder interresant nu.
Gravatar

#12 filmz-chriss 16 år siden

Ja det er rigtigt. Med Christian Bale kan det godt gå hen og blive en god film.
Gravatar

#13 Outbound Sith 16 år siden

... i instruktøren McG's nye "Terminator"-film...

Alt andet lige er det nok den mest surrealistiske sammensætning af ord, man overhovedet kan forestille sig.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#14 filmz-LBA 16 år siden

#8

Giver dig helt ret.

Skriv ny kommentar: