Tilsyneladende har Universal Pictures haft så stor succes med deres dvd-filmudgivelse “American Pie: Band Camp”, en spinoff på deres populære ungdomskomedietrilogi “American Pie”, at der nu er lagt i ovnen til en femte film i serien kaldet “American Pie Presents: The Naked Mile”.

Ligesom med “Band Camp” vil også dette kapitel fokusere på helt nye karakterer, hvilket betyder at Tad Hilgenbrink, som havde hovderollen som lillebror Matt Stifler i den foregående film, ikke vil være at finde i den kommende “Pie”.

Hovedpersonen i “The Naked Mile” vil også denne gang være en Stifmeister, dog en Adam Stifler, som er fætter til Matt og Steve (Sean William Scott i de første tre film), men som på ingen måde minder om sine vilde fætre. Han er dog udsat for hårdt pres, da hans venner lokker ham til at være medvært på college-konkurrencen ‘The Naked Mile’, som i bund og grund er et nøgenløb rundt på skolens område.

Joe Nussbaum (“Sleepover”) skal stå for instruktionen efter et manuskript af Erik Lindsay. Det vides endnu ikke om Eugene Levy igen vil vende tilbage i den lille ikoniske rolle som Jims far.

Optagelserne til “American Pie Presents: The Naked Mile” påbegyndes i denne uge.



Vis kommentarer (25)
Gravatar

#21 filmz-l.mathiasen 17 år siden

Kan i nu lade være med at være så negative, jeg føler allerede nu en Oscar nominering :-)
Når jeg tænker over det så tror jeg at den får så lidt opmærksomhed at den ikke engang får en Razzie.
Giv mig anime!!!
Gravatar

#22 Bobby Singer 17 år siden

Nu stopper de fandme, den første film skulle aldrig, havde været lavet.
Idjit
Gravatar

#23 jessup 17 år siden

Rygtet går at der kommer en engelsk spinoff der hedder "English Pudding" og en fransk der hedder "French suffle" i Canada er titlen ikke fundet endnu da de ikke har nogle nationalretter endsige national desserter - og Candaian Bacon er ligesom taget :)
This is just until June

#24 17 år siden

19: LOL. Det er bare dit varemærke. Har du nogensinde overvejet, om man kan skære bacon af dværgekød?
Gravatar

#25 nielsen84 17 år siden

Enten få de gode gamle skuespillere med.. Ellers drop dog at lave flere for fanden!
Det er bare min mening! (:

Skriv ny kommentar: