Selvom der endnu ikke er sluppet nogen konkrete oplysninger ud om plottet til J.J. Abrams’ kommende “Star Trek 2”, vrimler det allerede med rygter.

Se også: J.J. Abrams bekræfter, at han instruerer “Star Trek 2″

En af filmens manuskriptforfattere, Roberto Orci, bruger hyppigt det offentlige forum på hjemmesiden TrekMovie.com, og her har han senest indirekte bekræftet, at Bruce Greenwood vender tilbage til rollen som kaptajn Christopher Pike. Pike var rumskibet Enterprises kaptajn i den forrige film, før James T. Kirk (Chris Pine) overtog tjansen.

På et tidspunkt spørger en bruger på forumet, om Pike vender tilbage i 2’eren, og om Orci har opfattet, at brugeren gerne så det ske. Orci svarer lettere kryptisk “ja” uden at specificere, om han bekræfter, at han blot har læst brugerens indlæg, eller om Pike vitterligt vender tilbage. Men Orci havde formentlig nægtet at svare overhovedet, hvis der ikke var en chance for, at Pike vendte tilbage. Greenwood har tidligere udtrykt ønske om at medvirke i den kommende fortsættelse.

Se også: Filmz TV: Forlænget udgave af Filmz’ eksklusive “Star Trek”-interview

Planen er indtil videre at starte optagelserne i starten af 2012, så filmen bliver klar til 2013, hvor den højst sandsynligt bliver udsendt i løbet af sommeren.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 daneimp 12 år siden

Fedt! :)
Gravatar

#2 Mister Marvel 12 år siden

www.trekweb.com og www.trekmovie.com har det fulde interview , baseret på denne artikel og indlæg.......


Men håber også Greenwood kommer med igen :-)
„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#3 Kaza 12 år siden

Så hele nyheden er baseret på ET "ja" :p
Gravatar

#4 xero--- 12 år siden

Han passede fint ind i 1'eren, så det er da kun positivt.
Gravatar

#5 Riqon 12 år siden

Pike er en sej karakter i Trek-universet.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Dørk 12 år siden

Riqon (5) skrev:
Pike er en sej karakter i Trek-universet.


Lige mine ord vil gerne se lidt mere Pike i den næste Trek film
Gentlemen. You can't fight in here. This is the War Room!

Skriv ny kommentar: