Om to måneder kan vi opleve hende i “Batman v Superman”, men vi må vente nok et år på hendes egen oprindelses-historie i “Wonder Woman”. Allerede nu får du dog det første video-kig på Wonder Womans solofilm, hvor hun til hest med sværd i hånden nakker de onde skurke.

Se også: ”Wonder Woman” finder sin mor – og hun er dansk!

Handlingen vil udspille sig i moderne tid – før begivenhederne i “Batman v Superman” – hvor Wonder Woman og Steve Trevor forsøger at stoppe Circe og Ares i at begynde 3. Verdenskrig. Wonder Woman har tidligere besejret Ares under 1. Verdenskrig, hvilket også vil blive behandlet i “Wonder Woman”.

Foruden Gal Gadot i titelrollen medvirker Chris Pine som Steve Trevor, mens danske Connie Nielsen spiller rollen som Queen of the Amazons, Wonder Womans mor.

“Wonder Woman” instrueres af Patty Jenkins og rammer de danske biografer den 29. juni 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: