Warner Bros. er gået i gang med at udvikle en filmversion af “Yogi Bjørn”, den klassiske tegnefilmserie fra Hanna-Barbera-studiet.

Serien omhandler bjørnen Yogi og hans sidekick Boo Boo, der bor i Jellystone Park, hvor parret tit laver ballade og må undvige deres nemesis, Ranger Smith.

Warner Bros. vil benytte samme form for live-action/CGI-hybrid som “Alvin og de frække jordegern”. Store dele af filmen vil være live-action, mens Yogi Bjørn og Boo Boo bliver lavet med CGI.

Joshua Sternin og Jeffrey Ventimilia skriver manuskriptet med Ash Brannon (“Surf’s Up”, “Toy Story 2”) i instruktørstolen.

Yogi Bjørn så første gang dagens lys i 1958 i serien “The Huckleberry Hound Show”, og i 1961 fik han så sin egen serie.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Dragon_Claw 15 år siden

Gad vide om de vil have Bruce Willis til at lægge stemme til Bobo.

Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#2 filmz-matt_bender 15 år siden

Kækt! Men det bliver jo nok noget lort...
That rug really tied the room together.
Gravatar

#3 nygaardpetersen 15 år siden

Elskede Yogi Bjørn som barn, meeen som live-action film. Det lyder en anelse for skørt.
Gravatar

#4 kasperfmn 15 år siden

Det bliver den nye Scooby Doo, om end måske dårligere?
Gravatar

#5 Lard Hanson 15 år siden

Nu må de lige stramme hjelmen.
Gravatar

#6 enfilmnørd 15 år siden

Husker showet fra da jeg var yngre, ikke vildt originalt, men det var da meget sjovt. Men denne film appelerer vel til de lidt yngre, og de kender ikke figurerne... ...så er vi tilbage til at de skal introduceres, og så er filmen ødelagt.

En film med "Dastardly & Muttley" derimod, se det kunne være godt!(har bemærket at nyheden ikke nævner en sådan)
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.

Skriv ny kommentar: