I den forgangne weekend gav “Transformers” baghjul til alt og alle, da den efter at have været i biograferne siden tirsdag, stadig kunne mønstre en omsætning på $67,6 mio.

Filmen har siden sin premiere omsat for $152,5 mio. og kan dermed allerede kalde sig for en vaskeægte blockbuster. Filmen har samtidig allerede omsat for sit eget budget, der ligger på $150 mio.

“Transformers” kan derfor nu bruge de næste par uger på at bringe totalomsætningen op på de fornødne $273 mio., der skal til for at den har tjent sig hjem jf. tommelfingerreglen om, at 55 procent af omsætningen er den reelle indtjening på filmen.

“License to Wed” fik klemt sig ind på fjerdepladsen på ugens liste med en omsætning på $10,4 mio.

Resten af omsætningslisten består af gamle kendinge. “Ratatouille” ligger fortsat foran “Die Hard 4.0”, der kæmper for at indhente sit budget på $110 mio. “Die Hard 4.0” har allerede omsat for $84,2 mio. i USA, mens den på verdensplan er oppe på $119,7 mio. i samlet omsætning.

I næste uge er der premiere på “Harry Potter og Fønixordenen” samt thrilleren “Captivity”.

Weekendens amerikanske omsætningstal – uge 27/2007:[list]1: ”Transformers”:
$67,6 mio. omsat i denne weekend, tirsdagspremiere.
$152,5/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
4011 biografer med $16.853 i gennemsnit.
2: ”Ratatouille”:
$29 mio. omsat i denne weekend, -38% i forhold til sidste weekend.
$109,5/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3940 biografer med $7.367 i gennemsnit.
3: ”Die Hard 4.0″:
$17,4 mio. omsat i denne weekend, -48% i forhold til sidste weekend.
$84,2/$110 mio. (Totalomsætning/budget)
3411 biografer med $5.101 i gennemsnit.
4: ”License to Wed”:
$10,4 mio. omsat i denne i weekend, tirsdagspremiere.
$17,8/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2604 biografer med $3.993 i gennemsnit.
5: ”Du almægtige, Evan”:
$8,1 mio. omsat i denne weekend, -46% i forhold til sidste weekend.
$78,1/$175 mio. (Totalomsætning/budget)
3460 biografer med $2.345 i gennemsnit.[/list]Forrige | Næste



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filmz-clark 16 år siden

Transformers åbnede fint, forvent omkring $ 300-350 mio. i samlet indtjening.

Ratatouille kunne også have benene til at nå de $ 300 mio. om end jeg gerne så den havne endnu højere!

Die Hard 4.0 ser ud til at havne på UFATTELIGT SKUFFENDE $ 120 mio., når det tages i betragtning at Fox latterligt nok gik efter PG-13.

Licens to Wed. Dårlige anmeldelser, en aldrende Robin Williams. Når nok de $ 35 mio.

Evan Almight blir et flop i forhold til budgettet på ASTRONOMISKE $ 175 mio. $ 90 mio. ligner dens område.

Skriv ny kommentar: