I weekenden havde “Tolken”, med Nicole Kidman, Sean Penn og Jesper Christensen, premiere. I sin åbningsweekend omsatte filmen for $22,8 mio. og satte sig tungt på førstepladsen på den amerikanske boxoffice liste. Filmen handler om den sydafrikansk tolk Silvia (Kidman), der ved et tilfælde kommer til at høre om et forestående attentat på en afrikansk leder ved en FN forsamling.

Sidste uges nr. 1 og 2, “The Amityville Horror” og “Sahara”, røg begge en plads ned. En anden premiere-film, den romantiske komedie “A Lot Like Love”, med Amanda Peet og Ashton Kutcher i hovedrollerne, indtog i sin første uge 4. pladsen.

I den forgangne weekend blev Stephen Chows “Kung Fu Hustle” endvidere udvidet til flere biografer, og det med et hårdtslående resultat. Filmen 10-doblede den foreløbige samlede omsætning, og indtog dermed 5. pladsen på ugens liste.

Weekendens US.-omsætningstal 22. – 24. april[list][li]1. ”Tolken” $22,8 mio. (ny).
2758 biografer med $8267,00 i gennemsnit.[/li][li]2. ”The Amityville Horror” $14,2 mio. ($43,8 mio. ialt siden premieren).
3323 biografer med $4273,00 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Sahara” $9 mio. ($48,9 mio. ialt).
3200 biografer med $2813,00 i gennemsnit.[/li][li]4. ”A Lot Like Love” $7,7 mio. (ny).
2502 biografer med $3078,00 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Kung Fu Hustle” $7,3 mio. ($8 mio. ialt).
2503 biografer med $2917,00 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Skobbolop 19 år siden

#8.. Har lige vaeret i Brisbane og se Amityville og kan ikke anbefale den.. kort sagt saa var den uendelig lam... arghhh!!.. den stank jo helt vildt!
________________________
"I AM MAKING A BIRDHOUSE!"

Skriv ny kommentar: