I den forgangne weekend gik det overordentlig godt for Brett Ratners “X-Men: The Last Stand”. Filmen omsatte $103,1 mio. i sin første weekend, hvilket er den største åbning foreløbig i år. Dette medfører yderligere, at filmen er den fjerdestørste åbningsweekend gennem tiderne i USA, efter film som “Spider-Man”, “Sith-fyrsternes hævn” og “Shrek 2”, og detroniserer “Harry Potter og flammernes pokal” fra pladsen.

“X-Men: The Last Stand” har haft et produktionsbudget på op til $210 mio., og skal, hvis man følger tommelfingerreglen om at filmens indtjening er 55 procent af omsætningen, omsætte for over $380 mio. for at tjene sig selv ind. Hvis filmens omsætningstal holder stik vil den samlede omsætning i USA ende på omkring $400 mio.

Efter en forrygende åbning i sidste weekend, måtte Ron Howards “Da Vinci mysteriet” tage til takke med at stå i skyggen af Ratners mutanthær i denne weekend, og måtte derfor påtage sig et ordentligt fald i omsætningen på 56 procent. Filmens totale omsætning er nu oppe på $136,5 mio.

Bedre gik det for DreamWorks Animations “Over hækken”, der i sin anden weekend havde et – konkurrerende film taget i betragtning – lavt omsætningsfald på 30 procent. Fortsætter den tendens vil filmen i næste weekend formentlig omsætte mere end “Da Vinci mysteriet”.

“Mission: Impossible III” ser på fjerdepladsen ud til at have en umulig mission med at kunne indtjene sit budget i USA. Filmen har i USA omsat for $114 mio., og er derfor langt fra sit budget på $150 mio. Dog ser det mere positivt ud, hvis resten af verden tages med i beregningen, da den totale omsætning på verdensplan er oppe på $277 mio.

På femtepladsen finder man Wolfgang Petersons synkende skude “Poseidon”, der foreløbig har omsat for $45,1 mio., men skal have indhentet et budget på $160 mio.

Næste weekend er der premiere på den romantiske komedie “The Break-Up”.

Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 21, 2006:[list][li]1: ”X-Men: The Last Stand”:
$103,1 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$103,1/$210 mio. (Totalomsætning/budget)
3690 kopier med $27.947 i gennemsnit.[/li][li]2: ”Da Vinci mysteriet”:
$34 mio. omsat i denne i weekend, -56% i forhold til sidste weekend.
$136,5/$125 mio. (Totalomsætning/budget)
3754 kopier med $9.057 i gennemsnit.[/li][li]3: ”Over hækken”:
$26,9 mio. omsat i denne weekend, -30% i forhold til sidste weekend.
$75,9/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
4093 kopier med $6.566 i gennemsnit.[/li][li]4: ”Mission: Impossible III”:
$6,7 mio. omsat i denne weekend, -41% i forhold til sidste weekend.
$114/$150 mio. (Totalomsætning/budget)
3053 kopier med $2.192 i gennemsnit.[/li][li]5: ”Poseidon”:
$5,5 mio. omsat i denne weekend, -40% i forhold til sidste weekend.
$45,1/$160 mio. (Totalomsætning/budget)
3245 kopier med $1.704 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 maniac 17 år siden

#10 Nej. Hvis 55% reglen skal følges, skal 55% af totalomsætningen svare til budgettet. Dvs. at når totalomsætningen når $272,73 mio. så er budgettet tjent hjem. Derefter skal marketingsomkostningerne også indtjenes, og beløbet skal være endnu større igen.
Gravatar

#12 myggen 17 år siden

Okay. Men nu stod der faktisk "en umulig mission med at kunne indtjene sit budget", så jeg var vel ikke helt forkert på den?

Men jeg er selvfølgelig godt med på, at der ikke er overskud, bare fordi budgettet er tjent ind. Jeg havde dog en eller anden idé om, at de 55% inkluderende almindelige markedsføringsudgifter.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#13 maniac 17 år siden

#12 Ja, det var ment at det var en umulig mission at få sit budget hjem i USA, hvilket er det studierne primært kigger på, for at bestemme succes kriteriet for en given film.

Tommelfingerreglen siger "On average, studios earn approximately 55 percent of the final gross."

Og da markedsføringsbudgettet er ud over det budget på $150 mio. filmen har haft, kan du lægge markedsføringsbudget og indspilningsbudget sammen, og når 55% af omsætningen når over det tal, begynder filmen at tjene penge... Med "MI:III" ser det ikke så godt ud, da den nu på verdensplan er oppe på sit indspilningsbudget, men samtidig er omsætningen ved at stagnere, hvorfor den får et langt sejt træk med at kratte de sidste penge ind til at financiere markedsføringen.

Heldigvis er der dvd-salget senere der så kan råde bod på det :)
Gravatar

#14 filmz-Bummerten 17 år siden

Over The Hedge er meget morsom.
Jeg har set den 4 gange nu (havde tømmermænd).
-My name isn't Adam We!
-Or is it? What number did you dial?
-Don't ever call me again! - I showed him

Skriv ny kommentar: