Fornyligt blev det annonceret, at folkene bag HD-DVD havde udviklet en teknik, hvormed pladsen på skiven blev udvidet til 51 G ved tilføjelsen af et ekstra datalag på skiven.

I den sammenhæng blev kapacitetsforskellen mellem de to konkurrerende HD-formater udlignet og udsigten til en snarlig afgørelse af formatkrigen blev yderligere udsat.

Nu vender Hitachi dog bøtten endnu engang ved at annoncere, at de har udviklet en Blu-ray disk med hele fire datalag, der gør, at formatets kapacitet ryger helt op på 100 GB.

Det smarte ved denne nye prototype er, at den angiveligt skulle kunne afspilles problemfrit på eksisterende afspillere med en mindre firmware opdatering.

Hitachi arbejder i øjeblikket på at stabilisere kvaliteten af læsningen fra disken, før de frigiver formatet til forbrugerne. De arbejder endvidere på en udgave af formatet med otte lag, der skal kunne indeholde 200 GB, men teknologien er endnu for ustabil til at kunne blive lanceret.

Det er endnu ikke offentliggjort hvornår, 100 GB Blu-ray formatet er klar til kommerciel udgivelse. Spørgsmålet er imidlertid også, om formatet når at blive klar i tid til at kunne vende formatkrigen til fordel for Blu-ray-lejren.



Vis kommentarer (48)
Gravatar

#11 filmz-Kadann 16 år siden

#8 -

Den ekstra kvalitet kan jeg så ikke få øje på, når jeg ser POTC på BD. :) Det er ikke umuligt at vil kunne se en forskel på et meget stort billede, men hvis bruce, med sit 104" lærred og full-HD projekter, heller ikke kan se den ekstra kvalitet, så ved jeg da at det ikke kommer til at betyde noget for mig overhovedet, da jeg sikkert ikke vil komme i nærheden af samme billedstørrelse.

#10 -

Men de ekstra lydspor er jo overflødige, med mindre vi taler andre sprog. :)

Jeg tvivler dog på at en 100GB disk vil gøre noget som helst for BD-siden. Jo, der kan være mere data på, men det reducerer jo kun antallet af diske der skal bruges, det ændrer jo ikke på BD-specifikationerne, der stadig vil spytte samme kvalitet ud, uanset hvor meget data der ligger på skiverne.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#12 filmz-Bruce 16 år siden

#10

VC1 kodec'et er forbedret så meget over det sidste år, at det er komplet ligegyldigt, om Blu-ray har de 20GB mere til rådighed, for det menneskelige øje i de projicerede størrelser der er tale om.

Den ekstra plads kommer, som du selv siger, til gode, når der er tale om ekstramateriale, eller de gamle Technicolor storfilm som Gone With The Wind på næsten 4 timer, som kan ligge på én Blu-ray disc, men som må spredes på 2 HD DVD'ere. Jeg tvivler dog på, at du vil høre et ramaskrig pga. man skal skifte HD DVD, når intermission skærmbilledet kommer.

Ja de 20GB må rent logisk give en bedre kvalitet, det er i realiteten blot ikke muligt for det menneskelige øje eller øre at opfange.

Mht. de evige talkampe, så hørte jeg allerede tilbage i august, at HD DVD havde "upperhand" i Europa og nu 2 måneder siden, efter at Paramount har skiftet hest hører jeg så fra dig 4-1 til Blu-ray. Som jeg hele tiden har sagt, så giver jeg ikke en skid for tal som bliver udregnet i procent og ikke solgte enheder, eftersom sidstnævnte er så små, at de først for nylig slog salget af VHS bånd.

Faktum er, at krigen udkæmpes på så lille et salgsgrundlag, at det giver særdeles god mening at fortsætte med at have to formater. Og nu da både Dreamworks og Paramount er i HD DVD's fold, så er det først i de kommende måneder, vi ser den fulde konsekvens af dette, bl.a. med Transformers og Shrek 3 på markedet.

Snakken på de mange fora'er jeg besøger, har heldigvis ændret karakter i den senere tid, fra kun at være indlæg med konstant nedgørelse af det format, man ikke endte med at købe til flere og flere, som bliver formatneutrale.

Faktum er, at der er udgivet næsten eksakt antal titler på både Blu-ray og HD DVD og at hundredevis af disse ikke kan ses, hvis man vælger et format.

De to formater er kommet for at sameksistere i en lang periode endnu og livet er for kort til spådomme ved at læse i kaffegrus.

HD-DVD har også lavet en 75GB skive, som der eftersigende også er en chance for kan fungere med en firmware opdatering. But who gives a shit anyway, for den disk er mest beregnet til backup formål. Billedet bliver ikke bedre, med mindre folk får plads til 2-400" skærme derhjemme. Eller man sidder 50-100cm fra lærredet og tæller pixels.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#13 filmz-Bruce 16 år siden

Det skal lige tilføjes, at jeg idag KAN se forskel på HD DVD og Blu-ray til sidstnævntes fordel. Både mht. lyd- og billed. Hvilket jeg tilskriver PS3'erens 1080p/24 funktion og muligheden for at overføre lyd via 7.1 LPCM. Disse to funktioner kommer i en firmware opgradering i år til Toshiba XE1'eren og så forventer jeg, at der er udlignet.

Det er for mig at se hardwaren og ikke softwaren i form af billed- og lydspor, som sætter begrænsningerne for kvalitetsudfoldelsen.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#14 filmz-Kadann 16 år siden

#13 -

Ah ja, 1080p/24 gør selvfølgelig noget for kvaliteten. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#15 filmz-Bruce 16 år siden

#14 Jep :)

Jeg kan se, at det tilfældigvis er Blu-ray sitet, som har offentliggjort de 4:1 tal og tiden har vist, at man ikke skal tro på noget som helst, som de to konsortier kommer med.

Tager man det uafhængige Screen Digest analysebureau, så ser deres forudsigelse sådan her ud, efter Paramount skiftede hest i vadestedet:

Screen Digest concludes that many format-exclusive studios will rethink their strategies in 2008 and come to the conclusion that cashing in on lost sales trumps fueling the platform war. "We believe that eventually most will decide to offer their titles on both HD-DVD and BD in order to maximize their returns," the report concludes.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#16 filmz-xlarti 16 år siden

Nu er det jo svært at lave en direkte sammenligning imellem de to formater, for indtil videre har de film der er blevet udgivet på begge formater netop IKKE udnyttet blu-ray skivens ekstra kapacitet da man typisk bibeholder samme encode på begge skiver.

Men jeg kan linke til ham her der har set alt hvad der kan kravle og gå af både blu-ray og HD-DVD og tro på ham når han siger at de bedste HD-DVD ikke kan leve op til de bedste Blu-ray skiver.

Og til #9 så må du forstå at jeg selvfølgelig synes at blu-ray er det bedste blandt andet pga. de ekstra 20 gb den har nu - min pointe er at selv hvis du ser bort fra denne størrelsesforskel og HD-dvd rent hypotetisk begynder at lave deres 45gb skiver så vil HD-DVD aldrig nå samme høje kvalitet som blu-ray fordi blu-ray kan køre med 40 mbit video/lyd hvor hd-dvd er begrænset til omkring 25 mbit. Hvis HD-DVD beslutter sig for at køre bitraten højere op så vil deres første generations afspillere være hægtet af - og det kan ikke fixes med firmware.

Og #10 Høje bitrates betyder noget - selv med VC1 codec - bare kig på Pirates of the Caribbean skiverne som banker alt og alle på kvalitet med netop VC-1 i dejligt høj bitrate og med ukomprimeret lyd. Det ville ikke teknisk kunne lade sig gøre på en HD-DVD.
Gravatar

#17 filmz-Kadann 16 år siden

#16 -

Men bitraten betyder jo ikke noget, hvis man ikke kan se forskel på mindre skærme og lad os være lidt realistiske. Lige nu er HD DVD og BD produkter for entusiaster, men når det kommer ud til den almindelige borger, så tvivler jeg på at en stor del af dem vil sidde med superstore skærme og et supersvedigt surroundanlæg, der virkelig vil udnytte det ekstra pift som BD måske kan levere.

Selvom jeg er forholdsvis entusiast på området og har mulighed for at afspille begge formater, er sandsynligheden for at jeg rykker over de 50" ret begrænset og som tingene er p.t., imponerer POTC mig ikke mere end de andre HD-udgivelser jeg ejer - om dette så ændrer sig, når jeg på et tidspunkt udskifter mit TV, skal jeg ikke kunne sige, men indtil videre forholder jeg mig skeptisk.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#18 filmz-xlarti 16 år siden

#17

Det er netop hele tanken med disse to formater at de skal være slutløsningen de næste MANGE år - og du ved jo lige så vel som jeg at fjernsyn bliver bedre år for år, og det gør folks krav også - men det gør afspillerne ikke. De er låst fast til en standard som ikke kan forbedres. Vi kan måske få større skiver, ganske givet, men bitrates og de lyd- og billedformater der ligger på vil ikke ændre sig. Codecs vil blive forbedret præcis som det er forløbet med DVD - men du vil altid kunne se og høre forskel på høje og lave bitrates.
Gravatar

#19 filmz-Kadann 16 år siden

#18 -

Jeg er nu ikke enig med dig i at afspillerne ikke bliver bedre. Der er da en enorm forskel på min første DVD-afspiller fra 2000 og den afspiller jeg benytter i dag og det ved jeg, da jeg sammenlignede dem side ved side, inden jeg drønede min gamle afspiller ud for nogle få uger siden.

Udviklingen står jo heller ikke stille på afspiller-siden indenfor HD-udstyr.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#20 filmz-Bruce 16 år siden

#16

Al ære og respekt til Dan Ramer fra DVDFile, men han burde som en af drivkræfterne bag DVDFile, se sig for god for at sammenligne æbler og pærer. Han burde gøre sig umage med at fortælle sine læsere om forskellen mellem afspillerne og deres muligheder, for er der en forskel, som jeg nævnte herover ifbm. mine egne afspillere, kan dette henføres til hardwaren, ikke softwaren.

Manden har to HD DVD afspillere og Sonys BDP-1. Her er hvad guruen Kris Deering skriver på sitet Hometheaterhifiom BDP-S1:

The BDP-S1 uses the new Sigma Designs decoder for both SD and HD content. On the HD side this is a big plus, as the Sigma chip allows for a pure 1080p24 video stream that is untouched after the decoder. No other player has offered this yet.

Allerede her, er der altså en stor forskel i afspillernes mulighed for at vise de billeder, som er lagret på de respektive diske, ens. 1080p/24 er en feature, som absolut gør sig gældende visuelt, når man ser på HD DVD og Blu-ray. Hans to HD DVD afspillere har ikke den egenskab, endnu, hvorfor det er helt igennem nytteløst at sammenligne.

Jeg køber selv de film på begge formater, som får de høje ratings i video- og audio og Blu-rays højere bitrate har ingen indflydelse på den visuelle kvalitet i lærreder under 150". Det er ene og alene produktionsstudiet og den kvalitet de lægger i deres arbejde med at kreere et transfer med den rette codec, som betyder noget.

Når man har et billede på 1920x1080 punkter og dette ses i sammenhæng med skærmstørrelse vs. afstand til skærm, så betyder højere bitrate NADA, zip, zero. Det er som at sidde med et perfekt 160x100 pixels billede på skærmen foran sig der er 100kb stort og forsøge at smide flere informationer ind i det. Uanset om JPG billedet bliver 1mb stort, så bliver det ikke pænere af den grund for vore øjne kan ikke skelne.

Det er teori, som ikke har nogen indflydelse i praksis!

Ukomprimeret lyd er ukomprimeret lyd, uanset om det ligger på en Blu-ray skive der er 1 Terabyte stor eller en 7 GB DVD skive. Lyden ER ukomprimeret, deraf ... der er ikke mere at gøre, det bliver ikke bedre!!!

Pirates of the Caribean er flotte, ingen tvivl. Og stadig slår de ikke Grand Prix på HD-DVD, kodet med VC-1 codec, som er 174 minutter lang. Pirates of the Caribean vil se eksakt ligeså flotte ud og lyde nøjagtig som på Blu-ray, på HD DVD hardware udstyr, som har de samme features.

Hvad der kommer til at kunne flytte på kvaliteten fremover, bliver netop afspillerne samt det faktum, at studierne bliver bedre og bedre til at lave gode transfers med de nye teknikker. Denons fremtidige superspiller, vil sikkert blæse PS3'eren og Toshibaen væk med hensyn til performance.

#18

Nej, men kan ikke se forskel på Blu-rays højere bitrate. Muligvis en kat, men jeg tror den er ligeglad.

*** EDIT ***

For lige at tilføje, så er Blu-ray og HD DVD låst til deres specs, som du selv siger, mht. bitrates og mht. farver. Der er altså INGEN af de to formater, som vil kunne drage fordel af bl.a. deep color, som så mange går ud og promoverer lige nu med nye projektorer. Det er KUN fremtidige HD kanaler eller nye HD formater, som vil kunne drage fordel af deep color.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: