Der er delte meninger om film i 3D. Elsker, elsker ikke. Dybden giver federe action. Brillerne giver mærker på næsen og hovedpine. Ny forskning melder sig nu i diskussionen. Britiske forskere kan fortælle, at 3D-film styrker hjernen.

Se også: Peter Jackson svarer på kritikken efter “Hobbitten”-visning

Det er The Guardian, der bringer historien om forskningsprojektet fra Goldsmiths Universitys neuroforsker Patrick Fagan og Professor Brendan Walker fra Thrill Laboratory.

De har testet en række forsøgspersoner, der har set en film i henholdsvis 2D og 3D. Resultaterne viser blandt andet, at reaktionstiden hos dem, der havde set 3D-film, blev øget med op til 11 procent, imens de samme testpersoner ligeledes oplevede et brain boost på op til 20 minutter efter en visning.

Derudover viser forsøget, at publikum til 3D-visningen havde syv procent mere engagement, end der tilsvarende var hos dem, der så filmen i 2D. Om de så også nød filmen mere, melder historien intet om.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Den fede 8 år siden

#10

Jeg har set den i begge udgaver, og jeg var lige så blæst væk i 2D. Men den film kan jo heller ikke andet end at eksplodere i ansigtet på en, uanset formatet.
Gravatar

#12 bøttcher 8 år siden

Jeg synes det bør nævnes i denne forbindelse, at folk med epilepsi IKKE bør bruge 3d brillerne. Jeg har selv epilepsi og min oplevelse efter at have set min første (og sidste) 3d film var at jeg faldt i en bevidstløsheds lignende søvn i flere timer, fik voldsom hovedpine og ligeså voldsom kvalme. Desuden anbefales det rent faktisk at man ikke bør bombardere hjernen med så mange informationer mere end 20 minutter ad gangen. Endelig synes jeg at 3d ved at fremhæve noget og trænge andet i baggrunden, bestemmer hvad seeren skal lægge mærke til i filmen. Er det ikke hvad man kalder fordummende? Skal man ikke selv have lov til at bestemme hvad man vil bide mærke i? Åbenbart ikke. Man tror nok biografgængere er så dumme at de ikke kan tænke selv, men skal have skåret ud i pap hvad det er der sker.
Gravatar

#13 Justin 8 år siden

bøttcher (12) skrev:

I modsætnig til 2D der gør nøjagtigt det samme ?
Gravatar

#14 Captain Marvel77 8 år siden

det er da op til den enkelte hvad vedkommende vil se ..................

Skriv ny kommentar: