Af: Michael Andersen | Udgivet: 2006-08-28


”X-Men: The Last Stand” – John Powell (Varèse Sarabande VSD-6732)
I “X-Men” fangede Michael Kamen tegneseriens mørke stemning, men pga. hårdt tidspres var slutresultatet ikke udviklet nok, hvilket temaerne specielt led under. Der var tegningerne til noget større, men helhedsindtrykket var noget blandet og det blev ikke meget bedre af at man i sidste time ansatte Klaus Badelt til at pifte scoret op. Med “X-Men 2” fik serien så endeligt noget mere musikalsk kraft og ikke mindst et mere brugbart superheltetema af John Ottman. Trods Ottmans fravær på “X-Men” (som han oprindeligt skulle havde lavet musikken til, men var på det tidspunkt fuldt optaget af at spilde tiden på “Urban Legends: Final Cut”) valgte han klogelig at bygge videre på ideerne bag Kamens tema og score frem for at ignore dem. Ottmans tilgang var både større og mere kæk, men var til en vis grad forbundet med Kamens værk så efterfølgerens musik ikke lød fremmed fra forløberens. Desværre var Ottmans musik på soundtracket noget af en rodebutik, hvor musikken var mikset sammen og numrene var ude af kronologisk
rækkefølge, hvilket gav en fragmenteret lytteoplevelse.

Nu er tiden så kommet til den tredje film i serien, “X-Men: The Last Stand”, hvor komponisten endnu engang er blevet skiftet ud. Turen er denne gang kommet til John Powells, hvis score er et miks mellem Kamens dystre score og Ottmans yppige bidrag. Selvom Powell kommer på banen med helt nye temaer og motiver kan man igen opleve at scoret er forbundet med forløberen. Selvom Powells hovedtema starter med et løft fra John Williams’ “Superman”-tema er det dog ikke nær så iørefaldende som Ottmans, men selve scoret er fuldt på højde med “X-Men 2” og på cd er det den mest tilfredsstillende udgivelse af de tre.

For det første er der rigtig god variation over temaerne, og for det andet forstår Powell vigtigheden i at lade temaerne udvikle sig i takt med hvordan figurerne gennemgår forandringer. Det mest åbenlyse og bedste eksempel er Jean Greys forvandling til Dark Phoenix, hvor hun inden sin forvandling bl.a. associeres med et afdæmpet kor, men som overgangen til den stærke Dark Phoenix udvikler sig, bliver temaet mere og mere kraftfuldt for at folde sig helt ud i et elegant og fabelagtig stykke, ”Phoenix Rises”, hvor der er fuld skrue på orkester og kor. Der er generelt fuld fart over feltet i Powells score, og musikken til actionscenerne grænser til det overgearede – hvilket sikkert kan virke trættende på nogle lyttere, men er man i humør til et toptunet og melodiøst score, må man ikke snyde sig selv for Powells “X-Men: The Last Stand”.

1. 20 Years Ago 1:10
2. Bathroom Titles 1:08
3. The Church of Magneto, Raven Is My Slave Name 2:40
4. Meet Leech, Then Off To The Lake 2:38
5. Whirlpool of Love 2:02
6. Examining Jean 1:12
7. Dark Phoenix 1:28
8. Angel’s Cure 2:32
9. Jean and Logan 1:39
10. Dark Phoenix Awakes 1:44
11. Rejection Is Never Easy 1:08
12. Magneto Plots 2:05
13. Entering The House 1:18
14. Dark Phoenix’s Tragedy 3:13
15. Farewell To X 0:30
16. The Funeral 2:52
17. Skating On The Pond 1:12
18. Cure Wars 2:59
19. Fight In The Woods 3:04
20. St. Lupus Day 3:02
21. Building Bridges 1:16
22. Shock And No Oars 1:16
23. Attack On Alcatraz 4:37
24. Massacre 0:31
25. The Battle Of The Cure 4:21
26. Phoenix Rises 4:21
27. The Last Stand 5:29
Total tid: 61:27
”Amazing Stories Anthology One” – Diverse komponister (Intrada Special Collection Volume 32)
Musikken til Steven Spielbergs ambitiøse tv-produktion “Amazing Stories” er netop begyndt at udkomme på cd, og man burde starte med at ringe til folkene bag Guinness rekordbog. For store navne som John Williams, Jerry Goldsmith, James Horner, Danny Elfman, Thomas Newman, Alan Silvestri, Michael Kamen, og Georges Delerue er bare nogle af dem, som er med i den mest imponerende række af filmkomponister der nogensinde har været samlet til et tv-projekt. “Amazing Stories Anthology One” er den første udgivelse af tre, og det er retfærdigvis Spielbergs hofkomponist, John Williams, der åbner ballet med sit hovedtema til serien. Temaet er klassisk John Williams anno 1980’erne; eventyrligt og fyldt med triumferende blæseinstrumenter. Williams har også taget sig af musikken til seriens første afsnit, ”Ghost Train”. Andre højdepunkter er bl.a. James Horners score til afsnittet ”Alamo Jobe”, som er et farverigt bidrag fra dengang hvor Horner var en ung mand der kæmpede for at imponere hele verden.
”Mummy, Daddy” er også komponeret af en anden af den tids nyopkomlinger, nemlig Danny Elfman (i samarbejde med kollegaen Steve Bartek fra bandet Oingo Boingo) der allerede dengang skrev i den skæve stil som i de følgende år skulle blive kendetegnende for ham. Blandt de mindre kendte navne på denne første udgivelse finder man også manden der kom før John Williams, Billy Goldenberg, som lavede musikken til Spielbergs spæde eventyr ind i (tv)filmens verden; “Duellen”. Goldenbergs bidrag er til afsnittet ”The Amazing Falworth”, som er et eminent, skummelt nummer.

Første del af musikken til “Amazing Stories” er en 2-disc udgivelse fyldt med en herlig samling af interessant og varieret musik fra nogle af Hollywoods bedste komponister. Det skal nævnes at udgivelsen kun bliver udgivet i 3000 enheder, og det anbefales derfor ikke at vente for længe med at handle, hvis man vil have fingre i et eksemplar.

Disc 1:
1. Amazing Stories: Main Title 1:02
2. – 7. Ghost Train 15:45
8. – 11. Alamo Jobe 10:01
12. – 19. Hather Ye Acorns 18:37
20. – 25. The Doll 10:09
26. – 30. The Amazing Falsworth 8:47
Total tid: 64:31

Disc 2:
1. Amazing Stories (bumper) 0:04
2. – 8. Moving Day 13:41
9. – 13. Without Diana 12:39
14. – 21. Mummy, Daddy 13:26
22. – 25. Vanessa in the Garden 13:23
26. – 31. Welcome to my Nightmare 16:04
32. Amazing Stories End Credits 0:29
33. Amblin Logo 0:15
Total tid: 70:33
Soundtrack-klassikeren: “The Lion in Winter” – John Barry (Sony Legacy/Columbia B000002AN2)

John Barry er vel nok bedst kendt for seje guitarriffs og brutale horn til 11 James Bond-film, men musikken til “The Lion in Winter” er i en helt anden boldgade og til dato et af englænderens mest imponerende bidrag.

“The Lion in Winter” foregår i år 1183, hvilket reflekteres i scoret som er skrevet i en storslået middelalderlig stil som både er smuk og brutal, hvor det specielt er Barrys sammensmeltning af orkester og kor som er mest mindeværdig, fordi det bliver brugt på meget forskellig vis; til tider til at frembringe en uhyggelig stemning i stil med Jerry Goldsmiths score til ”The Omen”, og til andre tider til at skabe meget smukke og harmoniske kompositioner, der akkurat som de mørke stykker, er opfindsomme og kompleksrige, hvilket gør at musikken stadig holder her næsten 40 år efter den blev skrevet.

Barry vandt fortjent karrierens 2. Oscar for scoret, som er grandiost uden at ofre intimiteten på noget tidspunkt.
“The Lion in Winter” findes på cd i to forskellige udgaver. Det originale score er udgivet af Sony Legacy/Columbia og selvom musikken er fra 1968 er gengivelsen yderst robust. Udgivelsen indeholder dog ikke det komplette score, men det rodede Silva Screen delvist bod på i 2001, da de genindspillede hele scoret. Begge udgivelser har hver sine forcer; det originale emmer af en helt speciel stemning, som genindspilningen ikke fanger, men da den til gengæld rummer al den musik som Barry skrev, anbefales det at tjekke begge udgivelser ud.

1. Main Title/The Lion in Winter 2:39
2. Chinon/Eleanor’s Arrival 3:28
3. Allons Gai Gai Gai 1:50
4. To the Chapel 1:48
5. The Christmas Wine 2:44
6. God Damn You 4:15
7. To Rome 4:06
8. The Herb Garden 4:40
9. Eya, Eya, Nova Gaudia 2:11
10. How Beautiful You Make Me 3:01
11. Media vita in morte sumus (In the Midst of Life We are in Death) 2:15
12. We’re Jungle Creatures 2:46
Total tid: 36:22
Filmzcore
Veteranen David Shire (“Aflytningen”, “Alle præsidentens mænd”) er for nyligt blevet hyret til at skrive musikken til David Finchers “Zodiac”, og i den anledning skal der lyde et specielt nummer fra Shires score til “Raid on Entebbe”.

Så tag godt imod stykket som undertegnede hermed udråber til verdens bedste – selvom det skal siges at konkurrencen har været en lille smule begrænset – jødiske action-tema.
Lydklippene til “Amazing Stories Anthology One” og Filmzcore kræver RealPlayer.

Læs tidligere Soundtracks.

Gravatar

#1 enfilmnørd 17 år siden

X-men-temaet sagde ikke mig det store, og de andre kender jeg ikke, men fint med en filmmusik-nyhed, dem har vi for få af.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#2 filmz-Kadann 17 år siden

Jeg må sige at jeg ikke er enig mht. musikken til X-Men 3. Jeg synes helt bestemt at det er den svageste omgang af de tre og visse steder i filmen var musikken direkte irriterende/malplaceret.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#3 Patriarch 17 år siden

Ja - musikken er fed nok. Men jeg er fuldstændig enig i at der var steder i filmen hvor musikken slet ikke fungerede, og var alt for "over the top"...

For mig er X2 det bedste score - men er også enig i at 1'eren havde potentiale, og kunne havde blever godt. Men slut resultatet er noget mærkeligt, og ikke særlig godt lavet.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#4 thomas040 17 år siden

Jeg tror anmelderen mener at det var det bedste at lytte på, uden at se filmen;)

Og hvor er det dog dejligt at læse, og ikke mindst høre, de her anmeldelser. Inklusiv sammenligningerne. Det er rigtig fedt!
Failure is a zero out.
Gravatar

#5 Hal60 17 år siden

Amazing Stories! Den cd skal jeg vist ha' nallerne i.
When I was a little kid my mother told me not to stare into the sun. So once when I was six, I did.
Gravatar

#6 filmz-Crystalstar1200 17 år siden

Uhhh "The Lion in Winter" har godt nok længe ville have i en komplet udgave, så den skal jeg da have :)
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***

Skriv ny kommentar: